”Vi skal starte forfra med en helt ny regulering”

"Vi oplever, at regulering har taget over, og det tager rigtig mange ressourcer. Man bør starte forfra og ændre hele reguleringen. Det er ikke rimeligt at drive en vandforsyning på det her niveau. De to pct. i effektiviseringskrav bliver til  mange penge. Det gør, at der ingen penge er til at innovere, og vi bliver skubbet længere ud mod kanten af afgrunden,” siger Lars Østergaard, der er vandchef i Frederikshavn Forsyning. 

Artiklen fortsætter herunder

Han påpeger, at der skal være rum til innovation og teknologisk udvikling. Vandsektoren vil gerne bidrage til at skabe løsninger, så der bør være mere politisk fokus på, at der skabes bro mellem vandsektor og regulator. Reguleringen bør finde et niveau, hvor tillid til vandsektoren drives ud fra, at kunderne får høj kvalitet og fair pris, samtidig med at der er rum og overskud til innovation.

”Vi oplever at skulle løse samfundsmæssige opgaver, hvor vi udbyder og konkurrenceudsætter anlægsopgaver. Alligevel får vi efterfølgende effektiviseringskrav på det, selv om prisen jo netop har været afprøvet på markedsvilkår. Det er helt skævt,” siger vandchefen.

Mangel på tillid

Nøgleordet er tillid – eller rettere: mangel på tillid. For branchen bliver ikke vist tillid, oplever man i Frederikshavn. Tværtimod mener man, at Forsyningssekretariatet kører med et forældet New Public Management system, der rykker selskaberne tilbage i udviklingen. Regeringen har tidligere bebudet en reform af den offentlige sektor. Der skal gøres op med bureaukratiet og unødvendige reguleringer. 

”Det, vi oplever, er i stedet en djøfisering med ensidigt fokus på økonomisk effektivisering og krav om dokumentation på alt. Vi skal hele tiden vise, at vi ikke handler i ond tro, og det er en dræbende tilgang til os. Vi har svært ved at se, hvorfor det er endt sådan. Jeg oplever, at der er en kløft mellem Forsyningssekretariatet og det politiske niveau.

Det virker som om mange politikere faktisk ikke ved, hvad der foregår i praksis. Politikerne ynder at bruge buzz words som klimatilpasning, grundvandsparker, CO2-reduktioner – men regulering hører vi ikke til. Det er for kedeligt. De har enten født et monster, eller også er det blevet gradvist omdannet til det,” siger Lars Østergaard.

Han har det fint med, at branchen er udsat for regulering. Han er dog bekymret for om den politiske intension er gået tabt i embedsværket.

”Hvis vi efterlever hvile-i-sig-selv princippet, kan man med få midler holde øje med, om vi fx skulle sende for mange penge til ejerne, eller opfører os uetisk,” siger Lars Østergaard.

Artiklen fortsætter herunder

Rammer skævt

Frederikshavn Forsyning har for nylig åbnet et nyt state-of-the-art vandværk i Skagen. Her er man nødt til at have ekstra behandlingstrin, og det gør vandbehandlingen dyrere end gennemsnittet. Det bliver man straffet for af reguleringen. Man kan søge tillæg til indtægtsrammen, men det kræver dokumentation for, at kommunen har givet pålæg.

”Og selv hvis man får tillæg, tager reguleringen ikke hensyn til, at dyr vandbehandling med flere procestrin kan være eneste løsning, og man risikerer derfor at blive ineffektiv i benchmarkingen, så høje effektiviseringskrav spiser tillæggene op. Det er tungt og viser mangel på tillid,” lyder det fra vandchefen.

Han stiller spørgsmål ved, om reguleringen bidrager til solide selskaber med god balance mellem omsætning og låntagning. En regulering der tager effektiv hånd om selskaber, hvor der bare ikke er en stor nok ramme til reinvesteringer - fx pga. årtiers underinvesteringer.

Hvad skal man så gøre for at skabe en meningsfuld og fair regulering, der er fremadrettet?

”Jeg synes, politikerne skulle sætte sig sammen med folk i branchen og gentænke det hele,” siger Lars Østergaard og peger på, hvad der er brug for i hans øjne:

1. En mere simpel regulering med fleksible indtægtsrammer
2. Flere måleparametre end bare det økonomiske. Der skal tages hensyn til nødvendig reinvestering i fx ledningsnet. Tiden som selskaberne bruger på administration skal reduceres. Vi har eks. mange boringer grundet geofysisk kompleksitet, og hensyntagen til påvirkning af natur. Men i benchmarking gøres costdriveren op i antal bore-meter. Det rammer selskaber med mange boringer.
3. At der skabes rammer for nye opgaver og innovation. Vi skal have balance, så vi både kan drifte og bidrage til grøn omstilling.
4. Det skal gøres nemmere at komme i nærheden af innovationspuljer. Eller der kunne oprettes en innovationspulje med lang horisont, som vandværkerne kan byde ind på.
5. Tillid – vi er et tillidsbaseret samfund. Vis selskaberne tillid i stedet for at bruge en forældet management-tilgang, der passer til helt andre lande.
6. Tillid og samarbejde. Begynd at samarbejde i stedet for at bekrige.

Reguleres ned i kælderen

”Vi bliver reguleret så langt ned i kælderen, at vi går mod likviditetsdøden. Det medfører desværre et motivationstab, så interessen for udviklingsprojekter falder mere og mere. Vi vil jo ellers gerne bidrage til innovation, salg og eksport af viden. Branchen har et langt parløb med rådgivere og produktionsvirksomheder, der sammen skaber gode løsninger, som kan danne grundlag for eksport af viden og nye produkter. Men jeg frygter i stedet, at man ender med bare at drifte for at holde skuden oven vande,” siger Lars Østergaard.

Frederikshavn Forsyning er en multiforsyning, og det kan være en fordel, når man prøver ting af, at man har den nødvendige tværfaglige viden internt. Selskabet vil fx gerne udnytte varmen i spildevandet. Men det vil selskabet blive straffet for i form af lavere indtægtsramme, og man fattes penge. Det sker på bekostning af grøn udvikling og bedre infrastruktur, og det er  ikke i borgernes interesse, påpeger han.

Artiklen fortsætter herunder

Ny tid kræver ny regulering

Hos DANVA ser man ikke regeringens høringsforslag til ny regulering som en løsning på branchens udfordringer. I stedet bør man lave reguleringen om fra bunden, hvor man i udarbejdelsen inddrager branchen fra start.

”Vandsektoren står over for en reinvesteringspukkel frem mod 2050, klimasikring, nye rensekrav, øget  grundvandsbeskyttelse og et politisk ønske om, at vandsektoren bidrager mere til grøn omstilling og udnyttelse af ressourcerne. Vi bliver også bedt om at være innovative og understøtte eksporten af dansk vandteknologi. Det kræver en regulering, der er fremadskuende, så den understøtter krav og ønsker,” siger Bertel Ifversen, der er fagleder for økonomiske analyser i DANVA.

Det ender alt for tit i modstridende situationer. Det sker fx omkring sektorkobling og produktion af biogas. Ovenpå gaskrisen med Rusland er der et stort ønske om at producere mere biogas. Det kan vandselskaberne bidrage til, men de kan i mange tilfælde ikke få dækket deres udgifter, hvis de bruger flere penge på at producere biogas. Det afgørende er nemlig ikke prisen på gas, og om det er en god forretning af øge produktionen, men derimod om og hvordan det kan indregnes i reguleringen.

”Her tæller kun muligheden for tillæg til indtægtsrammen og lave enhedsomkostninger - ikke at økonomien gennem høje
gaspriser giver incitament til øget produktion,” siger Bertel Ifversen.

Løser ikke problemerne

”Vi ser ikke, at det lovforslag der foreligger, løser vandsektorens udfordringer. Man kan godt justere på det, så det fører i den
rigtige retning, men man kommer ikke i mål med at løse problemerne. Selskaberne står overfor store investeringer på en række områder, og det kræver de rigtige rammer. Dem har man ikke i dag, og de er heller ikke med i høringsforslaget. De administrative omkostninger skal bringes ned, for det er gået meget tydeligt i den forkerte retning siden 2018”.

Der er strammet så meget i lovforslaget, at det vil medføre dårligere økonomi hos selskaberne ved overgangen til ny regulering, selv om meningen langt henad vejen var modsat. Intentionen i 2018 var at løse problemer i forbindelse med stigende reinvesteringer frem mod 2050, som rapporten 'Analyse af forrentning og investeringer i vandsektoren' fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i 2018 viste.

”Siden er låntagningen steget, og sektoren står over store investeringer i forbindelse med nye krav,” siger Bertel Ifversen.