Helle Korsgaard Thisted Vand
Hos Thisted Vand går man efter at lave frivillige aftaler om sprøjtefri områder, men der er lang vej, og der ligger ingen underskrevne aftaler endnu. Hvis vandselskabet kunne købe jorden, vil både grundvand og lodsejere vinde på det. Foto: Thisted Vand

Thisted har en opgave: Et meget stort indvindingsområde hvoraf en del af det er BNBO-område, skal beskyttes mod brug af nitrat. Sagen er ekstra kompliceret, fordi hele 12 lodsejere er involveret. Derfor ønsker selskabet mulighed for at kunne ekspropriere jord.

Når konventionelt dyrkede landbrug stilles overfor et forbud mod at bruge hverken nitrat eller pesticider, bliver jorden ikke længere særlig attraktivt. Udbyttet bliver for lavt, lyder det fra landmændene.

”Det er en kompleks sag at sikre nitratbeskyttelsesområder og samtidig sikre BNBO´er indenfor nogle af de samme områder. Vi er i god dialog med landmænd og med den lokale landbrugsforening, men vi har kun været i gang i 5 måneder, og der ligger en modningsproces i det, så ingen frivillige aftaler er indgået endnu. Men det er det, vi sigter efter,” siger Helle Korsgaard, der er direktør i Thisted Vand.

Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse kom i maj 2022, og siden da har man været i proces med at indgå de frivillige aftaler. Her kører Thisted Vand parløb med en rådgiver, hvor man sammen er ude til samtaler med lodsejerne. Den gode dialog med lodsejere og med landbrugsforeningen er vigtig, ifølge Helle Korsgaard. Tiden er knap, så hun håber på, at man kan få forlænget tidsfristen for indgåelse af aftaler. 

Læs også "Forældet lovgivning bremser optimal udnyttelse af energi".

Mangler redskaber

”Vi har fået en svær opgave, og for at opfylde den, mangler vi nogle redskaber i værktøjskassen. Vi vil rigtig gerne kunne opkøbe jorder, så vi kan sikre indvindingsområder for al fremtid. Der er lagt op til, at vi giver erstatning for rådighedsindskrænkning, men det er ikke så attraktivt for lodsejerne. Hvis vi kunne bruge ekspropriationsreglen kunne lodsejerne modtage skattefri betaling. Det ville gøre det mere spiseligt for dem. Samtidig kunne vi sikre grundvandet uden, at der ville være behov for løbende tilsyn,” siger Helle Korsgaard.

Hun tror, at mange lodsejere ville sælge jorden, hvis betalingen var skattefri. Det ville give dem bedre mulighed for at købe jord et andet sted, da de fleste gerne vil fortsætte driften.

Derfor ser Helle Korsgaard ekspropriation som en attraktiv mulighed for begge parter – og for natur og miljø. Men der mangler noget i lovgivningen for at det kan ske. Det specifikke i Thisted Vands forsyningsområde er, at man skal beskytte både BNBO og nitratområder. Fx er der BNBO´er i indvindingsområdet omkring Baun kildeplads indenfor nitratbeskyttelsesområdet, og mange lodsejere er involveret. Processen kompliceres yderligere af, at der er forskellige regelsæt for hhv. BNBO og nitratbeskyttelsesområdet i forhold til, om en erstatning er skattefri. 

Vi vil rigtig gerne kunne opkøbe jorder, så vi kan sikre indvindingsområder for al fremtid.

Store arealer

Ud af 103 hektar, der skal beskyttes, skal Thisted Vand finde 52 hektar intensivt dyrket jord, hvor der ikke længere må være landbrug. På de resterende arealer er der bl.a. §3 natur, Natura2000 og skov.

”Vi kan ikke bare sige, at vi kun vil lave aftaler for de intensivt dyrkede arealer. Der følger andre jordstykker med, fordi de hænger sammen. Så det handler om store arealer,” siger Helle Korsgaard.

Læs også "Vi bliver straffet for innovation".

DANVA ønsker at selskaber som Thisted Vand får mulighed for at ekspropriere, fordi det er den bedste måde at sikre sig, at man når i mål. Det giver en god sikkerhed for, at det er den rigtige pris, der betales. Samtidig giver ekspropriation fuld skattefrihed til lodsejeren. Det vil også kunne indgå i en proces omkring jordfordeling. 

Det mener DANVA

Jo bedre vi passer på grundvandet, jo nemmere og billigere er det at producere rent drikkevand. Stoffer, der kan true vandkvaliteten, skal fjernes så tæt på forureningskilden som muligt. Da forsyningssikkerheden skal være i højsædet, skal vi aktuelt både kunne rense og beskytte, og vandselskaberne skal have de nødvendige rensemetoder til rådighed, hvis det er nødvendigt at rense.

”Man undgår på den måde udfordringer som ved frivillige aftaler, hvor en enkelt lodsejer kan spænde ben for en aftale med flere lodsejere, hvor de øvrige er gået ind i sagen med positivt sind,” siger Claus Vangsgaard, der er seniorkonsulent hos DANVA.

Læs også "Klimatilpasning på pause: Uansvarligt at underskrive nye kontrakter".