Valg 2022: Lad os få en langsigtet plan for beskyttelse af vores drikkevand

Folketingsvalget er i fuld gang, og det handler også om rent drikkevand. Vi glæder os over, at flere partier allerede har meldt ud, at de gerne vil være med til at sikre vores drikkevand. En stærkere beskyttelse af grundvandet mod forurening af pesticider og kemikalier er en absolut nødvendighed, hvis vi skal have rent drikkevand i fremtiden.

Derfor håber vi, at partierne på tværs af det nye folketing vil sætte sig sammen og blive enige om en samlet indsats for beskyttelse af vores drikkevand, for rent drikkevand er et fælles ansvar.

Grundvandsparker skal sikre beskyttelse af arealer til drikkevand

Danmark har brug for en samlet plan for beskyttelse af vores drikkevand, fordi der bliver fundet stadig flere forurenende stoffer i grundvandet. I dag er kun ca. 1 pct. af vores samlede areal dedikeret til rent drikkevand gennem boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Fremover skal vi også have beskyttet strategisk vigtige indvindingsområder, hvor drikkevandet dannes.

Vi ønsker derfor, at der etableres en række grundvandsparker, som er friholdt fra aktiviteter, der kan forurene grundvandet, herunder brug af pesticider og andre forurenende stoffer, der risikerer at havne i det grundvand, vi bruger til drikkevand. På områderne kan der rejses skov, etableres økologisk drift, vild natur eller for eksempel anlæg til vedvarende energi. På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima. I Regeringens klimaprogram er der eksempelvis afsat midler til 28.000 ha skov, der kan etableres som grundvandsbeskyttelse. Målet er, at vi får en flerdobling af vores arealer til grundvandsbeskyttelse over de næste 10-20 år, så vi sikrer rent drikkevand også til kommende generationer.

Vi skal desuden med forsigtighedsprincippet i hånden standse udbringning af spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser for at minimere risikoen for spredning af eventuelle uønskede stoffer.

Vigtigt med finansiering og flere redskaber

Når vi taler grundvandsparker, er det vigtigt med en langsigtet finansiering, som kan gøre beskyttelsesindsatsen holdbar for kommende generationer. Det skal derfor være muligt ved hjælp af en drikkevandsfond at finansiere erstatning til lodsejere og opkøb af arealer med midler fra både vandforbrugere, stat og tredjepart f.eks. pensionskasser.

Vi mener, den bedste løsning for lodsejer og vandforsyning er, at vandværkerne køber jord for derved at opnå kontrol over anvendelsen i et meget langt perspektiv på flere hundrede år. På den måde sikres det, at jorden for al fremtid kan bruges til formål, hvor grundvandet tilgodeses. Større sammenhængende arealer, som kan strække sig ind over flere vandforsyningers indvindinger, kan som nævnt netop samtænkes med andre formål, f.eks. energiproduktion - solceller og vindmøller - skovrejsning, rekreative områder, natur mv.

Målet kan nås med samtænkning

Ca. en femtedel af Danmarks areal er dækket af indvindingsområder til almen vandforsyning i både land og by, men det faktiske beskyttelsesbehov er mindre og varierer landet over. Hvis blot målene for skovrejsning kobles med behovet for beskyttelse, så er vi kommet i mål med grundvandsbeskyttelsen langt før, vi når målet for skovrejsning. Og inddrages øvrige arealer, som er udpeget til natur og rekreative områder, så er der rig mulighed for samtænkning.

At finde de rigtige løsninger kræver en vilje og evne til kompromis blandt alle berørte parter om udnyttelse af arealerne.

For der er kamp om arealerne, når vi både skal have plads til vand, landbrug, nybyggeri, råstofindvinding og infrastruktur. Grundvandet må ikke blive taberen i det spil, for uden vand, intet liv og udvikling. Det er helt afgørende, at vi også har rent drikkevand til kommende generationer.

Fakta:

De langsigtede mål i det nationale skovprogram er at:

• Skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.
• 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Ifølge Danmarks Statistik er 13,1 pct. af Danmarks areal dækket af skov, hvilket er uændret siden 2011. Der mangler derfor ca. 12 pct. for at nå målet.

Der må ikke sprøjtes eller gødskes på arealer udpeget som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens §3 – ca. 10 pct. af Danmarks areal er omfattet (kilde miljøstyrelsen https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/beskyttelse-af-3-naturtyper/)