Ny mulighed for skovrejsning kan beskytte drikkevand og give klimaeffekter

Danmarks reneste drikkevand kommer fra beskyttede naturarealer og skov. Samtidig har skovene også en gavnlig klimaeffekt. Derfor vil et nyt samarbejde mellem Den Danske Klimaskovfond, DANVA og Danske Vandværker sætte fokus på skovrejsning i vandindvindingsområder.

Lodsejere kan søge støtte for ikke at gødske og sprøjte

Samarbejdet betyder, at lodsejere der har jord i de såkaldte indvindingsoplande, hvor der er særlig fokus på at beskytte drikkevandet, kan søge vandselskaberne om erstatning for ikke at gødske og sprøjte (tabt dyrkningsværdi), og søge Klimaskovfonden om støtte til skovrejsning på områderne.

For lodsejere betyder samarbejdet helt konkret, at de nemt kan få en underskrevet støtteerklæring fra deres lokale vandselskab, hvis de har arealer i særlige drikkevandsområder, de såkaldte indvindingsoplande (se nederst figur 1).

Med den underskrevne støttetilkendegivelse fra lokale vandselskaber vil ansøgningen til et projekt hos Klimaskovfonden blive prioriteret særligt i processen. Lodsejere har dermed mulighed for at få erstatning for tabt dyrkningsværdi og midler til skovrejsning på arealet.

Oplagt med skovrejsning for at beskytte drikkevand og biodiversitet

Klimaskovfonden, DANVA og Danske Vandværker ser det som en positiv mulighed for alle parter. Når en landmand vil omlægge driften og stoppe med at sprøjte og gødske, så er det en oplagt mulighed samtidig at søge midler til at rejse en ny skov og forbedre sit interne klimaregnskab. Dermed bidrager man som lodsejer både til at beskytte drikkevandet samtidig med at man bidrager til, at vi i Danmark er tættere på at indfri de nationale klimamål frem mod 2030 og 2050. Derudover kan skovrejsning være med til at sikre stabile skove med høj biodiversitet og nye rekreative muligheder for den lokale befolkning.

Aftalen betyder også, at Klimaskovfonden og vandselskaberne vil hjælpe lodsejerne ved at henvise til hinandens ordninger.

Fakta:

Erstatningen fra vandselskabet vil helt eller delvist dække tabt jordværdi, når der pålægges servitutter med forbud mod at anvende pesticider og restriktioner eller forbud mod gødskning.

Støtten fra Klimaskovfonden vil ske efter en omvendt auktionsmodel, hvor lodsejeren selv meddeler sin pris for skovrejsning (evt. udtagning af lavbundsjorde) på baggrund af de kriterier som Klimaskovfonden på forhånd har meldt ud. Hvis denne ligger indenfor en acceptabel omkostningseffektivitet ift. projektets CO2-bindingspotentiale (dvs. under maksimalpriser, som Klimaskovfonden fastsætter) kan der meddeles forhåndstilsagn, hvis øvrige forhold i ansøgningen lever op til kriterierne.

Figur 1: Samarbejdet vedrører indvindingsoplandene, som man finder her.

Sådan finder du indvindingsopland

På kortet kan lodsejerne finde indvindingsoplande på vandværkerne under Hydrologi/indvindingsoplande alle, se billedet ovenfor. Når man trykker på infoknappen og derfor trykker i kortet, kommer der en boks op, der fortæller vandværkets navn. Nogle gange skal man trykke videre på linket til Jupiter, for at komme frem til vandværkets navn.

Vandselskaberne vil selv skulle ind og vurdere hver enkelt ejendom/lodsejer, der henvender sig. Og selv underskrive støtteerklæringen til skovrejsning, som lodsejeren kan vedlægge sin ansøgning til Den Danske Klimaskovfond for dermed at opnå en højere prioritering i vurderingsprocessen.