Skidt for sig og vand for sig
Vandværkerne slås med stadig flere miljøfarlige stoffer i grundvandet. Og nej, det er ikke kun fortidens synder, det handler om. Også kemi, der stadig er tilladt at anvende i både landbrug, industri og private hjem, er årsag til problemerne. Derfor skal vi adskille områder til drikkevand fra kemi og øvrige trusler efter modellen, skidt for sig og vand for sig.
Carl-Emil LarsenDe miljøfarlige stoffer er kommet for at blive, og det er vel kun de mest håbefulde, der regner med, at vi kan kontrollere dem, eller helt komme til et punkt, hvor de kan undværes.
Carl-Emil Larsen, DANVA
De miljøfarlige stoffer er kommet for at blive, og det er vel kun de mest håbefulde, der regner med, at vi kan kontrollere dem, eller helt komme til et punkt, hvor de kan undværes. Midlerne er opfundet for at gå menneskets ærinde i forhold til at fremme produktion og effektivitet. Med tiden ser vi de negative effekter i forhold til sundhed, miljø, klima eller drikkevand og vi forsøger så at regulere os ud af problemerne på bagkant.
Selv for en kemikaliegruppe som PFAS, tales der om fuldt forbud i EU, bortset fra essentielle anvendelser af stofferne på trods af, at stofferne ophobes i miljøet og at der er dokumenteret en lang række sundhedsskadelige effekter. Sådanne eksempler er ikke enestående, og disse dilemmaer er normen, når mange hensyn skal gå op i en højere enhed.
Rent drikkevand for fremtiden
Vandselskaber og vandværker producerer og leverer rent vand til alle. Det er vores ansvar, selvom grundvandet indiskutabelt er påvirket af menneskelig aktivitet på overfladen, som vi ikke har haft indflydelse på.
I modsætning til mange andre producenter af f.eks. fødevarer, har vandselskaber og vandværker nemlig ikke kontrol over kvaliteten af den råvare, som bruges til produktion af drikkevandet. Produktionsprocesserne er betinget af, hvad grundvandet allerede er påvirket af og hvilke stoffer, der siver ned. For at være sikker på rent drikkevand til danskerne i fremtiden, så skal vandværkerne have kontrol over deres lagre og indflydelse på kvaliteten af grundvandet.
Hidtil har praksis for, hvad der kan tillades i områder til drikkevand, været baseret på risiko- og sårbarhedsvurderinger, der er viden om stoffer og deres sundhedseffekter, om undergrund, om grundvandets sårbarhed og kemiske sammensætning. Svagheden er, at når der kommer ny viden til, så viser det sig ofte, at risikoen har været større end forventet. Det udfordrer forsyningssikkerheden.
Vi har brug for et fleksibelt system med fokus på sundhed og forsyningssikkerhed, som afspejler, at drikkevand i Danmark kommer fra grundvand, der er mange år undervejs om at blive dannet.
Carl-Emil Larsen, DANVAReserver arealer til drikkevand
Vi har brug for et fleksibelt system med fokus på sundhed og forsyningssikkerhed, som afspejler, at drikkevand i Danmark kommer fra grundvand, der er mange år undervejs om at blive dannet.
Det kræver samarbejde, viden og vilje til at reservere de arealer, der skal til for at sikre det vand, vi ikke kan tåle at miste. Eksempler har vist, at det nogle steder kan klares med mindre arealer, end vi hidtil har troet. Samtidig skal vi have de nødvendige rammer til at kunne styre os ud af problemerne med tekniske løsninger i en lang årrække før, at effekten af beskyttelsen slår igennem.
Drikkevand skal være rent, også til vores børnebørn og deres efterkommere. Det kræver, at vi reserverer områder, hvor der inden for disse arealer ikke anvendes midler eller tillades aktiviteter, der kan forurene grundvandet.
Skidt for sig og vand for sig.
