Valg 2022: Tillid giver os rent vand, klimatilpasning og grøn omstilling

Det haster også med både at klimatilpasse og investere i vedvarende energi fra vand. Det forhindrer et nyt lovforslag, der i stedet puster bureaukratiet op.

Bureaukrati og regulering må aldrig være dyrere for samfundet, end den gevinst, det skal give. Partiledere hele vejen rundt i Folketingssalen ønsker, vi skal mindske bureaukratiet i Danmark og gøre regulering bedre og billigere. Det gælder også på vandområdet, hvor regeljunglen har vokset sig til en monstrøs, sammenfiltret urskov, der er uigennemtrængelig for vandselskaberne og dyr for vandkunderne.

Oveni det, sætter reglerne en stopper for samfundsnødvendige investeringer til gavn for klimaet, et rent vandmiljø og den grønne omstilling.

Byt bureaukratisk mistillid for tillid

Det hele kan gøres bedre og billigere ved at veksle bureaukratisk mistillid med tillid, og lad os love hinanden at skabe den forandring her under Folketingsvalget.

Vandselskaberne tvinges i dag til at bruge penge på jobfunktioner, som kun har én eneste opgave, nemlig at sende dokumentation til centraladministrationen. Der vil være penge at spare, hvis vi i stedet for bureaukratisk mistillid regulerede vandsektoren med tillid til, at den kan håndtere det, den er sat i verden for, nemlig at gøre samfundet bedre.

De mange penge, vi vil kunne spare på bureaukrati og dokumentation, kan vi så i stedet anvende til at skabe løsninger til gavn for samfundet og vandkunderne, der betaler for at holde de komplicerede og ofte overflødige, fordyrende systemer i live.

For eksempel skal et vandselskab sende en stor mængde økonomisk og juridisk dokumentation til centraladministrationen for at søge om lov til noget så simpelt som at måtte investere i at grave en grøft. Det er ganske enkelt forkert og har kun den ene gavnlige virkning nemlig at understøtte arbejdspladser i centraladministrationen.

Det ville være bedre, hvis de penge, danskerne betaler for deres vand og spildevand, kommer dem mere direkte til gavn i form af f.eks. bedre beskyttelse af vores drikkevand og forebyggelse mod oversvømmelser. Men det kræver, at vi får fjernet den bureaukratiske mistillid, harmoniserer regler og baserer dem på tillid.

Lov kan betyde investeringsstop i vandsektoren

Hvis det nye lovforslag om revision af den økonomiske regulering af vandsektorloven vedtages, så vil det udover at puste bureaukratiet yderligere op betyde et markant fald i investeringer i vandselskaberne. Det bliver simpelthen uansvarligt for direktioner og bestyrelser at bruge penge på anlæg, fordi det vil påføre vandselskaberne økonomiske tab. Samtidig vil det være skadeligt for Danmarks infrastruktur, sundheden, miljøet og klimaet.

Danva mener også, at lovforslaget udfordrer demokratiet, fordi det er sendt i høring, uden at Folketinget har drøftet det. Det er også udemokratisk, fordi det lægger op til at fratage Folketingspolitikerne indflydelse og i stedet flytter betydelig beslutningskraft til centraladministrationen.

På det kommunale niveau fratages vandselskabernes bestyrelser i stor udstrækning beslutningen om investeringer, der i stedet ligeledes skal overgå til centraladministrationen. Et lovforslag, der giver øget bureaukratisering og centralisering og som understøttes af udemokratiske processer, er stik imod de politiske styringsmekanismer, hvorfor det for alt i verden ikke må vedtages i sin nuværende form.

Problemet for vandselskaberne er, at lovforslaget forhindrer, de får dækket deres omkostninger, når de investerer i nye anlæg. Det skyldes, at der automatisk udløses et meget stort sparekrav, efter anlægget er betalt.

Det svarer til, man får lov til at låne 200.000 kr. i banken til en bil, men når så den er købt og holder ude på gaden, så siger banken, at man nu skal spare på bilen, så den kun må koste 160.000 kr. Dermed tvinges man til finde de resterende 40.000 kr. til bilhandleren på budgetkontoen under husleje. Sådan er det, når vandselskaber anlægger nye vandværker, skybrudsystemer osv. Lovforslaget vil også tvinge vandselskaberne til en meget høj grad af lånefinansiering af deres forretning, selvom det er dyrere for kunderne og dermed i modstrid med de politiske aftaler. 

Vil have konsekvenser i hele landet

For at give et eksempel, så vil den klimasikring i Hovedstaden, som både kommunal- og folketingspolitikerne ønsker, blive svær, måske umulig, at gennemføre. Dermed vil værdier og bygninger i København og omegn blive væsentligt mere sårbare over for skader på grund af de stadig kraftigere og hyppigere skybrud.

I Aarhus giver det også besværligheder for et kommende renseanlæg, som skal producere grøn energi og håndtere byens spildevand endnu bedre til gavn for vandmiljøet i bugten. Det fremsynede renseanlæg understøtter teknologiudvikling og eksport helt i overensstemmelse med vandsektorlovens formål og Regeringens nyligt udarbejdede eksportstrategi for vand.

Samlet set betyder lovforslaget, at samfundsinvesteringer i drikkevand, spildevand, klima, energi og grøn omstilling kan blive forsinket, udskudt eller helt droppet, hvilket bliver dyrere for alle og forværrer situationen for grøn omstilling, drikkevandet og vandmiljøet.

Forenklede regler kan gøre det hele billigere og bedre. Og at gøre samfundet bedre og billigere er jo bl.a. det, Folketingsvalget handler om. Selvfølgelig skal vandselskaberne reguleres, men bureaukratiet må aldrig være dyrere end den gevinst, det skal give til samfundet.