Blå vandrør med røde haner 1.jpg

Formålet med Sporbarhednetværket er at styrke erfaringsudvekslingen for ansatte i vandselskaberne med henblik på anvendelse af QR-koder/datamatrixkoder m.m. med tilhørende vejledninger til brug for mærkning af rør og komponenter.

Koderne/labels anvendes af vandselskaberne til brug for entydig registrering og sporing af rør og komponenter i kontakt med drikkevand. Et arbejde som vi forventer kan bidrage positivt til en række forretningsprocesser i vandselskaberne f.eks. Asset Management, DDS/ISO 22000 og ledningsregistrering.

Målgruppe

De ansatte blandt DANVAs vandselskabsmedlemmer, der har interesse i entydig registrering og sporing af rør og komponenter i kontakt med drikkevand

Opstartsmøde den 27. nov. 2023

Første møde i Sporbarhedsnetværket afholdes hos DANVA den 27. nov. 2023 fra kl. 9.30 – 14.30.

Her introduceres til det arbejde som hidtil har foregået i regi af Herning Vand, og vi sætter fokus på den videre dialog med leverandører af ledninger og komponenter til vores distributionsnet.Herudover etablerer vi arbejdsgrupper med henblik på erfaringsudveksling.

Yderligere info

Netværkets beskrivelse på DANVAs hjemmeside

Artikel i DANSKVAND.

Baggrundsartikel og video på Herning Vands hjemmeside.

Tilmelding

Netværket er åbent for tilmelding blandt DANVAs vandselskabsmedlemmer. 

Kontakt Mads Riber Rasmussen mrr@herningvand.dk