vandglas på mark 2.jpg (1)

Den 12. august 2024 åbnede Drikkevandsfonden for ansøgninger til årets to tilskudspuljer. Med i alt 32,8 mio. kroner i puljerne kan kommuner, vandselskaber, vandsamarbejder og private brøndejere søge støtte til at beskytte Danmarks værdifulde grundvandsressourcer.

Miljøminister Magnus Heunicke understreger vigtigheden af initiativet: "Dansk drikkevand er blandt verdens bedste, men det kræver en målrettet indsats at bevare kvaliteten. Derfor giver vi nu mulighed for at søge tilskud til projekter, der beskytter de områder, hvor størstedelen af vores drikkevand dannes."

Puljerne er åbne indtil den 23. september 2024, men tilskud til lukning af gamle brønde tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om ansøgningsmulighederne på Drikkevandsfondens hjemmeside.