Realtidsdata om grundvandsstanden vil styrke vandbranchens arbejde
Når landets vandforsyninger investerer i automatiserede målinger af grundvandsstanden i Danmark, og alle data samles i GEUS’ database, Jupiter, vil fagfolk have en fælles indgang til vigtig viden om både det terrænnære og det dybe grundvand. Det vil ikke kun styrke arbejdet med den langsigtede klimatilpasning, men også ad hoc-håndteringen af problemer med vand, skriver Jacob Kidmose seniorforsker i Afdeling for Hydrologi ved GEUS.
Jacob Kidmose, GEUSKlimafremskrivninger viser, at fremtiden vil byde på flere og flere ekstreme vejrhændelser.
I Danmark vil vi opleve vintre med mere nedbør, og vinteren 2023-2024 var et godt eksempel på netop det. Her målte De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) en rekordhøj terrænnær grundvandsstand flere steder i Danmark.
Klimaforandringerne vil medføre et større vandbehov til ny teknologi, og generelt er vandressourcen i nogle dele af Danmark overudnyttet. Samtidig bliver vandforsyningen presset af forurening af nye stoffer – blandt andet PFAS – i grundvandet, hvilket forringer forsyningssikkerheden.
De forhold gør, at vandbranchen er nødt til at optimere moniteringen af vandressourcen i de dybere grundvandsmagasiner.
Med de store mængder vand, som vores undergrund indeholder efter mange våde måneder, kan det virke helt paradoksalt i samme ombæring at tale om tørke, men vi ved, at fremtiden også vil byde på varmere somre.
Med tanke på det ovenstående er det derfor vigtigt, at der fortsat genereres solide data om vandet i den danske undergrund – og i den forbindelse er samarbejdet mellem vandforsyninger, myndigheder og vidensinstitutioner essentielt.
Øget fokus på terrænnært grundvand
For at understøtte og optimere netop det samarbejde har GEUS udviklet sitet www.grundvandsstanden.dk.
Her vises frit tilgængelige realtidsdata, som baseres på automatiske målinger fra vandforsyninger, kommuner og rådgivere samt en række målestationer, som GEUS har sat op.
Dataene sendes direkte til Den Nationale Boringsdatabase (Jupiter) via moniteringssystemet Sensornet, som sørger for, at målingerne lagres med de rette boringer og indtag i Jupiter.
Med grundvandsstandsstand.dk vil GEUS facilitere, at der indsamles gode data, der arkiveres i Jupiter.
Det betyder, at fagfolk såvel som lægmand nemt kan følge med i udviklingen i grundvandsstanden både for terrænnære og
dybe indtag landet over. Samtidig kan fagfolk, som arbejder med klimatilpasning, ud fra de konsistente, automatisk genererede data præcist udpege områder, hvor den terrænnære grundvandsstand er kritisk høj i forhold til bygninger og infrastruktur.
Den nye viden er derfor ikke kun vigtig i arbejdet med langsigtet klimatilpasning, men også til ad hoc-håndtering under våde perioder, som set i den forgangne vinter.
I det hele taget er der i disse år et stigende fokus på terrænnært grundvand. For virksomheder, der håndterer spildevand, er det højtstående vand nemlig en stor udfordring, fordi det trænger ind i kloaksystemerne. Det giver en øget udgift til rensningen, og derfor vil det være en fordel, hvis vandforsyninger og spildevandsaktører kan gå sammen om at dræne det
terrænnære grundvand.
Dermed er der endnu en grund til, at det er vigtigt med en samlet indgang til de data, der findes på området.
DET BETALER SIG
Den typiske pris for en automatisk sensor (udluftet tryktransducer) med IoT-senderenhed er 5.000-15.000 kroner.
Efter installation af sensor, inklusive en enhed, som sender data med brugerbestemte intervaller, skal der en gang årligt foretages en kontrolpejling og et eftersyn af udstyret og eventuelt skiftes batteri.
Målesystemerne kan også fjernprogrammeres til eksempelvis at måle oftere. Dermed er udgiften til indkøb og installation af sensorer meget lavere end den udgift, der ellers ville være på manuelle pejlinger.
Mulig ressourcebesparelse
Der er altså stort potentiale for vandbranchens forskellige interessenter i at bruge automatiske loggere af grundvandsstand, som sender data i realtid fra brønd til bruger med såkaldt IoT (Internet of Things)-teknologi.
Heldigvis er teknologien nu så billig, at det rent faktisk kan betale sig at bruge den, hvis man sammenligner med de ressourcer, det kræver at sende en tekniker ud hver måned for at lave manuelle pejlinger.
Der ligger også en tilsvarende ressourcebesparelse i form af muligheden for automatisk at registrere pejledata i Jupiter og løbende foretage kvalitetskontrol af indkommende data, både via manuel og automatisk filtrering, som kan
flage data-outliers og deciderede datanedbrud.
Time- eller dagsmålinger af grundvandsstand har højere dataværdi end månedlige målinger, idet de skaber bedre grundvandsmodellering og øjebliksindsigt i grundvandsmagasinernes kvantitative tilstand.
SAMLET DATA TIL FÆLLES BRUG
I GEUS vil vi gerne gøre flest mulige data om grundvand frit tilgængelige og sørge for, at de arkiveres i Jupiter.
Derfor opfordres alle i vandforsyningsbranchen til at indberette deres sensordata om grundvandsstand i realtid til Jupiter. På den måde kan den samlede datamængde skabe fælles værdi og indgå i både lokal og national grundvandsmodellering og planlægning.
Pejledata, som kun er lagret i lokale databaser, bliver typisk ikke anvendt tilstrækkeligt.
GEUS har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Miljøportal, som er i gang med et projekt, hvor de udvikler en ny datainfrastruktur for miljødata generelt. Her er planen at inkludere grundvand, og aftalen indebærer, at GEUS vil hente data om grundvandsstand i realtid direkte fra Danmarks Miljøportal. Det vil betyde, at data om grundvand bliver samlet i Jupiter til fælles brug i vandbranchen.
Uudnyttet potentiale
Vandforsyningsbranchen har generelt været god til at gribe denne teknologi til at monitere kildepladser og i nogle tilfælde også til at monitere eventuel natur, der er påvirket af vandindvinding. Nu mangler bare, at teknologien bliver endnu mere udbredt, og at brugen af de indhentede data optimeres.
Der er desuden et uudnyttet potentiale i datadeling mellem f.eks. kommuner, vandforsyninger og klima- og naturplanlæggere. Værdien af data forøges betydeligt, hvis dataene fra de automatiske loggere bliver bragt hele vejen ind i Jupiter, hvor alle kan tilgå dem.
Hvis de lagres i Jupiter sammen med de historiske data, kan fagfolk analysere tendenser i og udvikling af den dybe grundvandsressource og det terrænære grundvand.
Det vil være til gavn for blandt andet klimatilpasning, bæredygtig vandindvinding og mange andre værdiskabende samfundsopgaver.
På det seneste er der opstået stor interesse for måling af det terrænnære grundvand hos både vandforsyninger, kommuner og regioner, der alle bruger målinger af grundvandsstanden i deres daglige arbejde. Ved at sammenstille nye data med historiske data kan man i realtid lave statistiske vurderinger ad hoc og automatisk generere viden, der kan understøtte
vigtige beslutninger.
