Middelfart vil klare arealomlægning og grundvandsbeskyttelse.

FOTO: COLOURBOX

Drikkevandsbeskyttelse har højt prioritet i Middelfart Kommune, når det kommende arbejde i den lokale grønne trepart skal udmøntes. Byrådet har besluttet, at drikkevandsbeskyttelse bygges ind i den omlægningsplan, der skal være klar og vedtages i løbet af 2025.

”Vi kender drikkevandsressourcerne i kommunen, så det er helt oplagt at tænke drikkevand ind sammen med indsatserne mod kvælstof og kulstof. Det samme gælder selvfølgelig natur og vedvarende energi. Derfor tager vi dialogen i én runde i den grønne trepart. Hvis jeg sad som lodsejer ville jeg også foretrække det, så man ikke først skal indgå aftaler om klimahensyn og lavbundsjorde for så to år senere at skulle forhandle om at beskytte drikkevandet og skabe mere natur. Det synes jeg faktisk er god stil,” siger Johannes Lundsfryd.

Multifunktion er nødvendigt

Han ønsker at skabe synergier, så man opnår multifunktionelle arealer, hvor det er muligt. Det er sund fornuft, men det afhænger selvfølgelig af, om man lykkes med at skabe ordninger, der understøtter det, og om man kan skabe fornuftig økonomi omkring projekterne.

”Det er faktisk bydende nødvendigt, for ellers kan vi ikke skaffe arealer nok, så vi kan opfylde de mange ønsker. Vi kommer simpelthen ikke til at lykkes uden multifunktionelle arealer,” siger han.

Arealer skal tages ud af drift, og kommunen arbejder på at skaffe så meget erstatningsjord som muligt. Men da der er god lerjord mange steder, er landbrugsjorden værdifuld. Det er derfor en udfordring at skaffe jord nok, der ligger tilstrækkeligt godt til at kunne bruges til jordfordeling. Dertil har man Lillebælt til flere sider, en jernbane og den 6-sporede fynske motorvej, der tager plads og splitter jordene.

”Det er et svært puslespil men en bunden opgave. Vi er gået i dialog med nogle af de største lodsejere. De er generelt med på opgaven, men de synes også det ser svært ud. Så jeg anerkender viljen, men ser samtidig, at det nogle steder kan blive svært at lykkes i praksis,” siger Johannes Lundsfryd.

Flere værktøjer til succes

Der har samtidig været en del diskussion om tidsplanen. Altså at det skal gå hurtigt, så omlægningsplanen kan vedtages i år. Det giver mindre tid til dialog, til at inddrage analyser og til selve processen.

”Vi ønsker, at alle interessenter bliver hørt, ikke bare lodsejere men også borgerne, så fra februar holder vi også borgermøder. Det hele tager tid. Men min erfaring i politik siger mig, at der er en sandhed i, at når en opgave er stor og den haster, så er kort tid ikke nødvendigvis en ulempe,” siger han.

Han erkender, at frivillige aftaler omkring BNBO´er generelt ikke var særlig succesfuld, men den model havde ikke mange redskaber i redskabskassen. I Grøn Trepart ligger der mange penge, og de relevante organisationer har sagt ja til at være med. Så der er langt større chance for succes, vurderer han.

”Hvis vi ikke skulle lykkes med omlægningsplanen, så vil der komme markregulering, der kan føre til, at lodsejere skal braklægge store områder. Det tror jeg ikke, at nogen er interesseret i,” siger Johannes Lundsfryd.

Tæt samspil med Trefor og vandværker

Forsyningsselskabet Trefor står for det meste af drikkevandsforsyningen i kommunen suppleret af en række mindre vandværker. Selskabet er i tæt samarbejde med kommunen og har leveret input og data om grundvandsmagasiner. De har også leveret deres ønsker til, hvor der bør sættes ind og prioriteres, så grundvandet kan sikres.

”Som kommune har vi stor interesse i at inddrage Trefor, da selskabet både har viden og ressourcer og sidder med drikkevandsforsyningen til daglig. Jeg ser ingen grund til at frygte, at de ikke bliver hørt, for hvad skulle det gøre godt for at holde dem ude? Vi påtænker derfor også at invitere Trefor med i en teknisk arbejdsgruppe. Vi har sammen identificeret 10 store projekter, som vi vil starte med, hvor alle relevante interessenter er med,” siger Johannes Lundsfryd.