Når Folkemødet 2025 løber af stablen den 12.-14. juni i Allinge på Bornholm, er det endnu en gang med DANVA som en stærk stemme for rent drikkevand, klimatilpasning og bæredygtige samfundsløsninger. Under sloganet "Fremtidens forsyning kræver handling i dag", sætter DANVA – Dansk Vand- og Spildevandsforening – igen vand og forsyning højt på den politiske dagsorden.
Karsten BjørnoDANVAs arrangementer afvikles i tæt samarbejde med en lang række aktører – fra Dansk Fjernvarme og Klimarådet over DI, Cirkulær til SSI og Danske Vandværker, ligesom det sker i samarbejde med medlemmerne ARWOS, VandcenterSyd, HOFOR, FORS og Bornholms Forsyning.
DANVA inviterer til en række aktuelle debatter, partnerskabsmøder og netværksarrangementer, hvor samfundssikkerhed, grøn omstilling, vandmiljø og rent drikkevand går hånd i hånd.
I år retter DANVA igen opmærksomhed mod behovet for en ny vandsektorlov, der kan muliggøre investeringer i grøn energi, klimatilpasning og beskyttelse mod miljøfarlige stoffer som PFAS og pesticider. Samtidig adresseres forsyningssikkerhed i ufredstider, cybersikkerhed og nødvendigheden af at få drikkevand højere op på den politiske dagsorden – særligt ind i grøn trepart og op mod kommunalvalget i november 2025.
DANVA er repræsenteret af bl.a. formand Ellen Trane Nørby, bestyrelsesmedlemmer Lone Loklindt og Jørgen Suhr, direktør Carl-Emil Larsen, sekretariatschef Helle Katrine Andersen og kommunikationschef Karsten Bjørno.
Torsdag 12. juni
10.00-12.00: Klimatilpasning med LEGO Serious Play – Scenen, Villaen
16.00-17.00: Topmøde for grøn forsyning – Næsgaarden
17.00-20.00: Jazz i haven & forsyningssikkerhed – Næsgaarden
18.05-18.50: Cybersikkerhed i kritiske sektorer – Postbåden Peter, Allinge Havn
Fredag 13. juni
09.00-09.45: ESG og kritisk infrastruktur – Scenen for Samfundsansvar F18
10.00-10.45: Fedtemøg, fisk og forsyning – Scenen for Samfundsansvar F18
11.00-11.45: Valgkamp uden drikkevand? – Drikkevandsteltet A14
12.45-13.10: Lutter grønne skove – grøn trepart – Klima- og Energiscenen C35
13.00-13.45: Unge hænder til grøn forsyning – Næsgaarden
14.00-14.45: Grøn trepart er ikke gratis – og drikkevand koster – Drikkevandsteltet A14
15.00-15.45: Drikkevand i grøn trepart – Scenen for Samfundsansvar F18
15.15-16.00: Sygdomsovervågning via spildevand – SSI J35
16.00-16.45: Styr på forsyning i ufred – Ledelsesscenen B5
Lørdag 14. juni
11.00-11.45: Hvordan sikrer vi Danmarks livsnerve? – Drikkevandsteltet A14
13.00-14.00: Konkurrence: Hvor i landet smager drikkevand bedst? Energiscenen C28
Med arrangementerne ønsker DANVA at skabe en folkelig og faglig platform for samarbejde på tværs af sektorer – og samtidig tale vandets sag i en tid, hvor klimaudfordringer, geo-politiske trusler og grønne investeringer kalder på stærk ledelse og klare prioriteringer.
Så kom og mød DANVA på Bornholm – til debat, dialog, jazz og vand i verdensklasse.