
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, har ved sin generalforsamling torsdag 21. maj 2026 valgt bestyrelse og formand. Netop i år markerer DANVA sit 100-års jubilæum.
Karsten BjørnoDet er en blanding af nye og gamle navne, der de næste fire år skal sætte kursen for vandet i Danmark. DANVAs medlemmer - vandselskaberne - har valgt 15 navne til bestyrelsen i forbindelse med foreningens generalforsamling, der fandt sted i Aarhus torsdag 21. maj 2026.
Medlemmerne genvalgte på DANVAs generalforsamling tidligere minister, folketingsmedlem og nuværende bestyrelsesmedlem i Arwos Spildevand A/S og Arwos Vand A/S, Ellen Trane Nørby, til at stå i spidsen for DANVA de kommende fire år.
Mens valget til formand blev afklaret ved, at medlemmer enstemmigt pegede på Ellen Trane Nørby, skulle det vise sig, at de øvrige 14 pladser blev fordelt i et tæt opløb blandt 17 kandidater.
Resultatet blev, at der kom fem nye kræfter ind i DANVAs bestyrelse, der vil konstituere sig fredag 22. maj og i den forbindelse udpege sin næstformand.
DANVAs bestyrelsesformand er glad for valget og den store interesse, der var i relation til at være medlem af bestyrelsen:
”Det er en kæmpe ære for mig at fortsætte som DANVAs formand. At der var så mange, der gerne vil arbejde i DANVAs bestyrelse, vidner om, at vand har stor betydning for befolkningen. Bestyrelsen skal sørge for sammenhængskraften i foreningen og arbejde for en forenet vandbranche, hvor vi som sektor bl.a. kan sikre danskerne rent drikkevand, rense spildevandet og forbygge, at vores land til kan modstå effekten af klimaforandringer,” siger Ellen Trane Nørby.
Vandselskaberne er kritisk infrastruktur, som er en vigtig del af det beredskab, som er Danmarks sikkerhed.
"Derfor skal vi understøtte vandsektoren i de nødvendige investeringer. Det kræver et nationalt sprøjteforbud, udvidet rensning af spildevand, en helhedsorienteret klimatilpasningsplan og en fremsynet, økonomisk regulering, som er driver for de nødvendige og samfundsnødvendige investeringer. Vi har store udfordringer foran os, men jeg oplever, at politikkerne lytter til os. Så jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet sammen med de nye bestyrelseskollegaer," siger Ellen Trane Nørby.
DANVAs årsmøde foregår den 21.-22. maj 2026 i Aarhus Congress Center, hvor godt 550 deltagere fra 138 forsyningsselskaber samt rådgivnings- og teknologivirksomheder.
Vandsektoren samles for at udarbejde politiske anbefalinger til håndtering af de største samfundsopgaver i de kommende årtier. Svarene bliver til sektorens politiske anbefalinger, der overrækkes til ungdomspolitikere fra de tre tidligere regeringspartier, som en markering af, at sektoren arbejder for at sikre rent drikkevand, forsyningssikkerhed og klimatilpasning til de kommende generationer.
Årsmødet er som nævnt samtidig markeringen af DANVAs 100-årsjubilæum. I 100 år har vandsektoren bidraget til rent drikkevand, bedre vandmiljø, teknologisk udvikling og klimatilpasning. Det synes næsten symbolsk, at det falder sammen med, at der tegner sig bred politisk opbakning til at indføre det nationale sprøjteforbud over særligt sårbare grundvandsdannende områder, som DANVA har kæmpet for siden 90’erne.
Ellen Trane Nørby, Arwos (Formand)
Carsten Nystrup, Novafos
Birgitte Mogensen, VandCenter Syd
Carsten Rasmussen, Fors
Thomas Møller Nielsen, Halsnæs Forsyning
Jørn Pedersen, BlueKolding
Karina Topp, Aarhus Vand
Lars Nørgård Holmegaard, Lemvig Vand
Henrik Plougmann Olsen, HOFOR
Jens Bastrup, Silkeborg Forsyning
Karl Magnus Bidstrup, Svendborg Vand og Affald
Lasse Olsen, Aalborg Forsyning
Sandie Eis Ravn, Din Forsyning
Per Grønvald, Skanderborg Forsyning
Jesper Koziara, KLAR Forsyning
1926-1946: O. Schultz
1946-1960: P.W. Andreasen
1960-1965: E. Buch-Pedersen
1965-1968: Erik Frederiksen
1968-1973: Hans Pedersen
1973-1983: J. Aage Husen
1983-1986: Ove Thelin
1986-1987: Kaj Armann
1987-1993: Poul Friis
1993-1994: Bent Kristiansen
1994-2013: Tove Bakke Laursen
2013-2022: Lars Therkildsen
2022-2023: Lasse Frimand Jensen
2023-2024: Carsten Nystrup
2024- : Ellen Trane Nørby