
Den franske avis Le Monde beskriver, hvordan drikkevand, pesticider og nitrat er blevet et centralt tema i den danske valgkamp op til folketingsvalget i dag den 24. marts.
Lars FischerAvisen skriver at debatten tog fart med reguleringsanalysen i januar. Her fremgår det, at 630.000 hektar blev udpeget til beskyttelse allerede i 1998, men at kun 1,5 procent siden er blevet omfattet af konkrete tiltag.
Le Monde peger især på diskussionen om forbud mod sprøjtning og gødskning i sårbare grundvandsområder. Avisen beskriver samtidig en tydelig politisk skillelinje mellem partier, der ønsker strammere regulering, og partier, der fortsat vil satse på frivillige løsninger.
Aalborg bruges i artiklen som et konkret eksempel på, at sagen også har økonomiske konsekvenser. Samtidig fremhæver Le Monde, at Danmark fortsat har meget rent drikkevand, men at fund af pesticidrester og nitrat har øget presset for bedre beskyttelse.
Le Monde kobler til sidst debatten til en bred folkelig bekymring og henviser til en måling for DANVA, hvor et stort flertal støtter bedre beskyttelse af drikkevandet.