Oversvømmelser, som følge af bl.a. skybrud og stigende grundvand, går ofte på tværs af kommunegrænser. Det kræver koordinering mellem de kommunale myndigheder at kunne håndtere de stadigt stigende vandmængder. Staten bør spille en tydeligere rolle, men det gavner ingen at indføre et ekstra myndighedslag.
Carl-Emil LarsenOversvømmelser, som følge af bl.a. skybrud og stigende grundvand, går ofte på tværs af kommunegrænser. Det kræver koordinering mellem de kommunale myndigheder at kunne håndtere de stadigt stigende vandmængder. Staten bør spille en tydeligere rolle, men det gavner ingen at indføre et ekstra myndighedslag.
Kredsløbene i naturen hænger sammen, og også vandstrømmene er forbundne. Derfor kræver det helhedsorienterede løsninger at imødegå klimaeffekterne med stadigt stigende vandmængder – regn, grundvand og havvandsstigninger. Mange byer presses fra neden, fra oven, fra baglandet og ude fra hav og fjord, sund og bælt. En del opgaver skal løses af lodsejerne, men kommunerne har også en udfordring med at holde borgernes fødder tørre og byerne fri for oversvømmelser. Den opgave skal vandselskaberne i vid udstrækning implementere, men de har brug for planer, koordinering og tidlig dialog med de ansvarlige myndigheder.
De konkrete løsninger skal udvikles i overensstemmelse med vandoplande, og det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne kan pålægges at samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvor det er nødvendigt, for at fremme nødvendig klimatilpasning.
Myndighedsansvaret er imidlertid på plads. Det ligger hos kommunerne. Det vil dog være gavnligt, hvis staten påtog sig en helhedskoordinerede rolle, f.eks. i relation til store vandløb, eller hvor der er behov for koordination mellem kyst og by.
Der er til gengæld ikke brug for at indføre et ekstra myndighedslag. For vandselskaberne, som skal implementere mange af løsningerne, vil det kun give mere usikkerhed om ansvar, endnu en aktør at koordinere med, større bureaukrati og bøvlede forretningsgange. Det vil ikke være en gevinst i forhold til at løse opgaven med at lede vandet bort. I stedet skal man definere en overordnet koordinerede rolle for staten, der i forvejen har erfaring med sådanne opgaver.
DANVA arbejder for en mere langsigtet og sammenhængende planlægning - også i forhold til planloven. Og sammen med KL har vi foreslået løsninger til håndtering af højtstående grundvand. Regeringens nationale klimatilpasningsplan skal fastsætte rammer for arbejdet med de sammenhængende vandstrømme.
Vandselskaberne bygger og finansierer infrastruktur over en 40-70-årig tidsramme. De skal sikres økonomiske rammer og viden til at planlægge helhedsorienteret i den kommende nationale klimatilpasningsplan.