DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
Carl-Emil LarsenVandsektorloven er under revision. DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
De nuværende regler i vandsektorloven skaber underfinansiering i vandselskaberne. Det forhindrer dem i at investere i de samfundsbehov, som både danskerne og politikerne på Christiansborg efterspørger.
Carl-Emil LarsenDe nuværende regler i vandsektorloven skaber underfinansiering i vandselskaberne. Det forhindrer dem i at investere i de samfundsbehov, som både danskerne og politikerne på Christiansborg efterspørger. Og situationen ser ud til at forværres, fordi vandsektorens regulator ønsker, at vandselskabernes økonomiske ramme skal halveres, så nedskæringen af omsætningen i 2030 går fra 11.5 mia. kr. til 5.9 mia. kr. om året.
Vand- og spildevandsselskaber får allerede i dag kun lov til over vandtaksten at hente nogle af pengene til omkostningerne, resten må de ifølge reglerne acceptere som underskud og henføre til besparelser på driften. Det siger sig selv, at det ikke er muligt i den størrelsesorden. For at sikre vandselskaber finansiel stabilitet medfører det et lavt investeringsniveau og dermed en gradvis forværring af samfundsproblemerne med vand. Befolkningen kan dermed ende med en regning for en uoverskuelig udfordring, der er dyrere end nødvendig i forhold til beskyttelse af drikkevand, udledning af miljøfarlige stoffer, grøn omstilling og effekterne af klimaforandringer, som forårsager uønskede udledninger, overløb, og oversvømmelser.
Politikerne kan imidlertid spare danskerne for mange bekymringer og penge, hvis de i revisionen af vandsektorloven handler rettidigt med at fokusere på omkostningsdækning til investeringerne i folkesundhed, miljøbeskyttelse og klima. Vandselskaberne skal have mulighed for at investere i at sikre drikkevandet og vandmiljøet mod miljøfarlige stoffer. Og der er også store værdier, der skal beskyttes i relation til de stadig flere klimarelaterede oversvømmelser. Nationalbanken vurderer i en analyse, at danske kreditinstitutter kan få store eksponeringer i risiko på grund klimaforandringerne:
”Kreditinstitutters eksponeringer med pant i fast ejendom, som er i risiko for oversvømmelse, udgør i dag 41 mia. kr. Dette beløb kan stige til 198 mia. kr. mod slutningen af dette århundrede,” viser analysen.
Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
Carl-Emil LarsenVandsektorloven skal gøre det muligt for vandselskaberne at investere i folkesundhed, miljø og klima. Forsyningerne skal som en naturlig præmis til enhver tid agere effektivt, og deres kasse skal som en selvfølge altid stemme. Men fællesskabets penge er midlet til at nå målet til gavn for danskerne og naturen. Vandsektorloven skal kunne opfylde det formål, hvilket kræver, at vi kommer af med vandsektorlovens sammenfiltrede, omkostningstunge bureaukrati og rigide regnetabeller.
Målet skal være, at vandselskaberne får dækket omkostningerne til deres samfundsnyttige investeringer til gavn for sundhed, miljø og klima.