Billede1

Små og store forsyninger investerer i disse år stort i klimatilpasning og udbygning af afløbssystemerne i Danmark. Forsyningerne bruger Spildevandskomiteens skrifter (26-31) som branchestandard for, hvordan man dimensionerer afløbssystemer, herunder korrekt valg af regninput. Spildevandskomiteens Regnudvalg har de seneste år evalueret det eksisterende dimensioneringsgrundlag og har konkluderet, at der er flere af spildevandskomiteens anbefalinger, der trænger til at blive suppleret med nye metoder og inputs, herunder praksis vedrørende brug af dimensionsgivende regn.

Projektet er lykkedes med at forbedre værktøjerne til dimensionering på beregningsniveau 1 jf. SVK Skrift 27 (IDA Spildevandskomiteen). Der er etableret opdaterede og forbedrede dimensioneringsværkøjer, som for første gang suppleres ikke blot af et nyt skrift, men også med et notat, der beskriver forudsætninger bag værktøjet og korrekt brug til glæde for hele branchen.

Dermed er det lykkedes med at opdaterede dimensioneringspraksis vedrørende regn ift. brugen af regnrækker. Desværre lykkedes det ikke tilsvarende mht. klimafremskrevne regnserier, hvorfor Spildevandskomiteen vil fortsætte dette arbejde i regi af deres arbejdsgruppe om regn, da der fortsat er behov for standard for dette.

Samarbejdet med DMI omkring anbefalingen af klimafaktorer til dimensionering af afløbssystemer, har sikret, at der i branchen ikke hersker tvivl om brugen af hhv. SVK’s anbefalinger og DMI’s anbefalinger af klimafaktorer på nedbør.

Læs slutrapporten her

Download slutrapport her.