Formål
Netværket har til formål at give arbejdsmiljøaktive i forsyningsbranchen et forum til at udveksle erfaringer, udfordringer og løsninger inden for arbejdsmiljø og sundhed. Deltagerne får både ny viden og inspiration til at styrke det gode arbejdsmiljø.
Indhold
Der kan arbejdes med alt fra strategi, metoder og værktøjer til praktiske løsninger og forebyggende indsatser på arbejdsmiljøområdet. Emnerne spænder bredt – fx fysisk og psykisk arbejdsmiljø, fravær, sundhed, organisering, kultur og ledelse.
Deltagerne beslutter selv temaerne på møderne. Det kan blandt andet være:
Mødeform og mødefrekvens
Vi har to arbejdsmiljønetværk – ét i Østdanmark og ét i Vestdanmark. Der afholdes fire møder om året, som på skift finder sted hos deltagernes forsyninger. Tre af møderne foregår lokalt i henholdsvis øst og vest, mens det fjerde møde afholdes i Vandhuset i Skanderborg og samler begge netværk.
Dagsordenen fastlægges fra møde til møde, og deltagerne bestemmer selv de faglige temaer. Hvert møde indeholder dog altid et punkt om ny lovgivning samt en gennemgang af arbejdsmiljøet på den forsyning, der er vært.
Tovholder og kontaktperson
Joblife er tovholder og faciliterer møderne. Efter deltagernes ønske bidrager Joblife med faglige oplæg samt opdateringer om ny viden og relevante regler for forsyningsbranchen.
Deltagerne betaler et administrationsgebyr for denne funktion.
Kontaktperson: Britt Cramer Dalen, DANVA