Effektiviseringskrav til anlægsomkostningerne for drikkevandsselskaber falder

Desværre skal man ikke glæde sig alt for tidligt, fordi spildevandsselskaberne allerede næste år, ifølge prognosetal fra Danmarks Statistik kan se frem til et generelt effektiviseringskrav på over 3,5%, hvis Forsyningssekretariatets anbefaling om brug af industrien som indeks for det generelle effektiviseringskrav vedtages i forbindelse med revisionen af Vandsektorloven.

Det generelle effektiviseringskrav til drikkevandsselskabernes anlægsomkostninger var forrige år 2,75%, mens det sidste år var 1,48% for spildevandsselskaberne, hvorfor der i år er tale om et markant fald i kravets størrelse. Faldet skyldes dels en negativ produktivitetsudvikling i bygge- og anlægssektoren i 2020 og 2021 og dels at produktivitetsudviklingen i den markedsmæssige økonomi har været faldende. På grund af justeringen af vandsektorloven er der dog desværre pt. udsigt til, at kravet stiger igen efter 2023, men dette er ikke endeligt fastlagt og vil indgå i de kommende politiske forhandlinger.

Før 2016, lå det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostningerne typisk mellem 0% - 0,5%. Den kraftige stigning efter 2016 skyldes primært konteringsændringer i Nationalregnskabet i perioden 2015-2017 og indførelsen af et justeret indeks, men en kraftig stigning i produktiviteten i bygge- og anlægssektoren i 2018 har også haft betydning. De kraftige stigninger i produktiviteten har de seneste år givet høje krav til både spildevands- og drikkevandsselskaber.

Sådan fastsættes det generelle effektiviseringskrav i år

Det generelle effektiviseringskrav er et samlet krav til indtægtsrammen. Kravet udregnes som et fast krav på 2 % af driftsomkostningerne og et krav til anlægsomkostningerne, der er baseret på udviklingen i arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren og den markedsmæssige økonomi i alt. Da produktivitetstal, især indenfor bygge og anlæg, varierer meget fra år til år, bliver kravet til anlægsomkostningerne udregnet på baggrund af den gennemsnitlige udvikling i produktiviteten over en 5-årig periode.

Der er udsigt til at det generelle effektiviseringskrav stiger igen

Selvom det generelle effektiviseringskrav til vandselskabernes anlægsomkostninger i de seneste reguleringsperioder har været faldende (2022-2023 for spildevand og 2023-24 for drikkevand), ser det forventede fremtidige generelle effektiviseringskrav ud til at stige kraftigt frem mod reguleringsperioden 2024-27 for spildevand. DANVA har gennem en længere periode sat fokus på det generelle effektiviseringskrav og fandt det således positivt, at der i forlængelse af den seneste politiske aftale om justering af den økonomiske regulering af vandsektoren fra 2018, kom en analyse af den måde, der stilles effektiviseringskrav på.

Figur 1 Det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostninger. Nuværende indeks, samt Forsyningssekretariatets forslag til nyt indeks (Industri). Fra ØR2024 er det prognosetal.

Figur 1 Det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostninger. Nuværende indeks, samt Forsyningssekretariatets forslag til nyt indeks (Industri). Fra ØR2024 er det prognosetal.

Ud fra Forsyningssekretariatets analyse fra sommeren 2020 af, hvordan det generelle effektiviseringskrav bør stilles i vandsektoren, tyder data fra Danmarks Statistik på, at Forsyningssekretariatet også fremadrettet, kommer til at fortsætte med at stille urealistisk høje effektiviseringskrav. Prognosen for effektiviseringskravet for de kommende 4-årige indtægtsrammer for 2024-2027 for spildevand og 2025-2028 for drikkevand er på henholdsvis 3,55% og 2,83%. Det nøjagtige niveau kan svinge, da produktivitetstal har udsving fra år til år.

Forsyningssekretariatet anbefaler et 10-års rullende gennemsnit for produktivitetsudviklingen i industrien, når det generelle effektiviseringskrav skal fastsættes. Med afsæt i prognosen for det kommende effektiviseringskrav til indtægtsrammerne 2024-27, så er ni ud af ti tal, som vil indgå i beregningen af effektiviseringskravet, endelige på nuværende tidspunkt. Der er derfor ganske stor sandsynlighed for at effektiviseringskravet kommer til at ligge langt over Forsyningssekretariatets fremtidige forventninger til kravet, da det vil kræve et fald i produktiviteten, som er større end det fald, man så under finanskrisen.       

DANVA arbejder for ændringer

DANVA arbejder for at få ændret måden, der stilles generelle effektiviseringskrav på, da de foreløbige forslag fra Forsyningssekretariatet medfører meget høje krav, der ligger på et uholdbart og urealistisk niveau. En årsag til de høje effektiviseringskrav, der er baseret på produktivitetsudviklingen i industrien, er at en stor del af produktiviteten kommer fra udflagning af produktion til udlandet. Vandsektoren har ikke mulighed for at flytte rensning af spildevand til eksempelvis Polen eller Kina og kan derfor ikke sammenlignes med industrien. Danmarks Statistik har i et notat, udarbejdet for DANVA og Dansk Energi eftervist, at produktivitetsudviklingen i industrien er kraftigt påvirket af udflagning.

Uanset om man mener det generelle effektiviseringskrav bliver på 1,4% eller 2-3-4%, er der udsigt til, at den danske vandsektor kommer til at få et krav, der ligger langt over det, man giver til forsyningssektorerne i vores nabolande, hvor Forsyningssekretariatet har kortlagt, at kravene ligger i intervallet 0-1%. Hvis vi eksempelvis kigger over til el i Danmark, er kravet grundet forsigtighedshensyn også markant lavere og det gives kun til drift, da afskrivningerne ikke kan påvirkes på kort sigt. Det undrer DANVA meget, at man ikke tager disse forhold med i betragtning på vand og spildevand.

DANVA følger arbejdet med at fastsætte metoden til det generelle effektiviseringskrav nøje og håber at det fremadrettet kan føre til en mere hensigtsmæssig måde, at stille effektiviseringskrav på.