Fremtiden for vand formes i åbne forsyninger

Det er et grundvilkår for kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger at være åbne og herunder også efterleve regler om aktindsigt. DANVA har et kodeks for god selskabsledelse, som har til formål, at serviceringen af kunderne sker fra forsyninger, der har fokus på at fremme god selskabsledelse, der bygger på åbenhed og transparens.

I et debatindlæg i Altinget 4. januar kritiserer fhv. direktør i Københavns Kommunes Miljøkontrol, Ib Larsen og direktør for Greenovation, Bo Asmus Kjeldgaard forsyninger for at være for lukkede og mangle vilje til at samarbejde med ejerne.

De to argumenterer med, at adskillelsen fra kommunernes forvaltning giver mindre mulighed for kontrol, og siger, at Erhvervsministeriet har været med til at fremme den udvikling. Skribenterne bruger i debatindlægget samtidig ’DANVAs kodeks for god selskabsledelse’ som bevis for, at vandsektoren arbejder for lukkethed i vandselskaberne. Men det er ikke korrekt, tværtimod, og det er slet ikke formålet med vandsektorens kodeks, der tværtimod skal fremme, at fremtiden for vand formes for fællesskabet af åbne vandforsyninger.

Til gavn for vandkunder

DANVAs kodeks italesætter ansvar og forpligtelser, ligesom det kommer med råd og vejledning til, hvordan bestyrelsesmedlemmer i forsyninger kan opnå endnu bedre samarbejdsresultater til gavn for vandkunderne. Anvisningerne er skabt som inspiration til bestyrelserne for at understøtte professionaliseringen, så fremtiden for forsyningen sker på strategisk ledelsesniveau i åbent samarbejde med myndigheder og samfund.

Bestyrelsesmedlemmer skal arbejde loyalt for den organisation, han eller hun repræsenterer. Sådan er den indbyggede forpligtelse for bestyrelsesmedlemmer, selvom forfatterne til debatindlægget argumenterer med, at den fasttømrede loyalitetsforpligtelse er kilde til, at ejerne ikke kan kontrollere deres forsyning. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der er et åbent samarbejde mellem vandforsyninger, ejere, myndigheder og vandkunder. Og det er ejerne, der bestemmer sammensætningen af forsyningers bestyrelser, som mestendels vælges af kunderne selv ved kommune- og forbrugervalg. Desuden kan de kommunale ejere til enhver tid, hvis der skulle vise sig behov for det, via generalforsamlingen pålægge selskabet at følge ejernes strategier og visioner såvel som konkrete instruktioner.

Måske overser forfatterne bag debatindlægget, at kommunerne har to roller i forhold til offentlige forsyninger. På den ene side er de ejer og på den anden side myndighed. Det er muligvis det, der afstedkommer denne påstand: ’På den mere absurde side står erfaringerne med, at det f.eks. kan være vanskeligt for kommunerne at få deres egne selskaber til at føre kommunernes spildevandsplanlægning ud i livet, fordi de har mistet indflydelse og kontrol.’

Kodeks under revision

Hvis en vandforsyning vælger ikke at investere i spildevandsprojekter, så handler det ikke om at holde ejeren uden for kontrol. Det handler om økonomi, da sektorreguleringen nemlig påfører vandselskaberne finansielle begrænsninger. Det forekommer også i almindelighed, at ejerkommuner er tilbageholdende i forhold til at lade deres vandselskaberne foretage investeringer, fordi det kan resultere i højere vandtakster.

DANVA har sit kodeks for god selskabsledelse under en ordinær revision. Formålet er efter kodekset første år at tilpasse det i tråd med de erfaringer, det har givet. Kodekset er og vil fortsat være et værktøj, der både for forsyningsejer, bestyrelsesmedlemmer, kunder, medarbejdere og ledelse i forsyningen klart identificerer roller og ansvar. Kodekset er særligt aktuelt lige nu for de mange, nye bestyrelsesmedlemmer, som i disse dage sætter sig til rette i bestyrelseslokalerne oven på kommunalvalget og de mange forbrugervalg. Vi anbefaler dem at bruge DANVAs kodeks for god selskabsledelse, så de bliver rustet til i åbenhed at arbejde professionelt med udviklingen af den danske vandsektor til gavn for almenvellet.