Slut med gætterier: Model kan beregne omkostningerne for forskellige typer vand i kloakken
Vandselskabet Provas har med hjælp fra en detaljeret excel-model fundet frem til, hvorfor deres benchmarks så mystiske ud. Og samtidig har de fået svar på, om det kan betale sig at lukke et mindre renseanlæg og pumpe vandet ind til det centrale renseanlæg.
Mads Volquartz og Niels KnudsenSkal vi lukke et lille renseanlæg og pumpe spildevandet fra en landsby via nye rør til det centrale renseanlæg i byen? Eller er det billigere at holde liv i det lille renseanlæg? Svaret overraskede Claus Kofoed Pedersen, der er planlægningsingeniør i forsyningsselskabet Provas. Han havde ikke regnet med, at det kunne betale sig at lægge nye rør hele vejen fra en fjern landsby og pumpe spildevandet ind til Vojens frem for at holde landsbyens renseanlæg i drift. ”Vi troede ikke på, at det kunne betale sig at lukke renseanlægget, så det var en stor overraskelse,” fortæller Claus Kofoed Pedersen.
Det var ikke en krystalkugle, der gav ham svaret, men derimod et detaljeret regneark med en model for, hvad de forskellige typer vand i kloakken koster at håndtere. Modellen er udarbejdet af DANVA Benchmarking i tæt samarbejde med en række spildevandsselskaber. Og når man har data på plads i forhold til omkostninger til drift og afskrivninger samt vandmængder i kloakken, kan regnearket give svaret på, hvor store omkostninger, der er forbundet med forskellige løsninger. Eksempelvis omkostningerne til håndtering af spildevand, regnvand i fælleskloakken, regnvand i separat-kloakken og uvedkommende vand.
”Det er helt nyt, at man nu med stor sikkerhed kan sige, hvad den sidste kubikmeter vand i kloakken koster. Og nu kan vi beregne, hvor meget vi sparer ved at afkoble regnvand. Vi kan også se, hvordan prisen udvikler sig, hvis der kommer mere vand ind på vores renseanlæg. Det har vi aldrig kunnet før. Vi har bare gættet,” siger Claus Kofoed Pedersen.
Benchmarks så mystiske ud
En forudsætning for, at modellen giver retvisende svar, er, at data er korrekt, og det krævede lidt oprydningsarbejde. Det hele startede med, at man i Provas studsede over selskabets benchmarks – altså hvordan selskabet klarer sig i forhold til andre selskaber på en række forskellige parametre.
Stærkt beslutningsgrundlag for investeringer
DANVA Benchmarking har udviklet en Excel-model til beregning af omkostningerne forbundet med håndteringen af de forskellige vandtyper: spildevand, regnvand i separatkloak, regnvand i fælleskloak samt uvedkommende vand. Både i forhold til drifts- og investeringsomkostninger (afskrivninger) forbundet med håndteringen af de fire vandtyper.
Formålet med at kende omkostningerne for håndtering af de fire vandtyper er at sætte selskaberne i stand til at træffe investeringsbeslutninger på et objektivt grundlag.
Regnearket vil også – med lidt tilpasning af b.la. faste/variable omkostninger – kunne benyttes til give konkrete input til business cases for investeringsmuligheder som eksempelvis separering, centralisering af spildevandsrensning, nyt renseanlæg o.l.
”Nogle steder var vi meget dyre, og andre steder var vi ekstremt billige. Det så mystisk ud. Så vi skulle finde ud af, hvor de her unøjagtigheder stammede fra,” siger Claus.
Det viste sig, at forskellige omkostninger var fejlkonteret. ”Fx kunne et regnvandsbassin, som lå ved siden af en pumpestation, blive konteret på pumpestationen. Vi har fundet en del ting, der skulle laves om,” forklarer Claus Kofoed Pedersen.
Efterhånden fik selskabet luget ud i fejlene, så omkostningerne nu bliver konteret korrekt. Det skulle gerne resultere i betydeligt mere retvisende benchmarks. Og samtidig har Provas fået langt højere datakvalitet og præcis viden om, hvad der driver omkostningerne, hvilket er forudsætningen for, at excel-modellen kan give så nøjagtige beregninger som muligt.
