Birgitte Mogensen
Birgitte Morgensen, bestyrelsesmedlem i DANVA og VandCenter Syd

CSRD-direktivet er vedtaget for at skubbe EU´s virksomheder i retning af bæredygtighed. Derfor er det hensigten, at virksomhederne får koblet deres bæredygtighedsstrategi sammen med forretningsstrategien. Det fortæller Birgitte Mogensen fra DANVAs bestyrelse.

Mange af de virksomheder, der hidtil har arbejdet med afrapportering omkring bæredygtighed, har primært arbejdet med beregning og afrapportering af deres miljø- og klimapåvirkning. Det sociale spor og ledelsessporet har fyldt mindre. Men nu er ESG-rapporteringen blevet prioriteret i ny EU-lovgivning. Det medfører, at såvel miljø/klima(E) som det sociale (S) og ledelsesmæssige (G) skal højere op på agendaen i europæiske virksomheder. Birgitte Mogensen, bestyrelsesmedlem i VandCenter Syd og DANVA, forventer derfor, at virksomhederne kommer til at bruge mere tid på det sociale og det ledelsesmæssige fremover.

”Det vigtigste er, at bæredygtighed kommer ind i topledelsen – både i bestyrelse og direktion – så det ligger på samme niveau som forretningen. Hidtil er bæredygtighed primært blevet set alene i linjefunktioner, men nu skal området ind og ligge i selve forretningsstrategien. For at nå dertil, bliver virksomhederne pålagt at fortælle, hvordan de organiserer sig, og hvordan de arbejder. En virksomhed skal derfor rapportere, om den har incitament programmer for topledelsen, så den bl.a. honoreres for at bringe bæredygtighedsstrategi op på niveau med forretningsstrategi,” siger Birgitte Mogensen.

Det vigtigste er, at bæredygtighed kommer ind i topledelsen – både i bestyrelse og direktion – så det ligger på samme niveau som forretningen

De nye rapporteringskrav er fastsat i European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der blev vedtaget af EU i juli 2023 med ikrafttrædelse 1. januar 2024. ESRS er rapporteringsstandarder, der dikterer, hvad man skal gøre, for at overholde CSRD-kravene.

Specifik fokus på ledelse

Ledelses-sporet i ESG-rapporteringen er grundlæggende i forhold til at bringe bæredygtighed op i topledelsen, forklarer Birgitte Mogensen. Der er to spor, der specifikt vedrører ledelse (Governance). Det første ESG-ledelsesspor ”bor” i den generelle standard, der hedder ESRS 2. Den omhandler bl.a. strategisk ledelse og går på, hvordan man sikrer, at væsentlige bæredygtighedsområder er integreret i virksomhedens forretningsstrategi, hvordan bestyrelsen bliver engageret, og hvordan man identificerer, hvad der er væsentligt og dermed prioriterer.

Det andet ESG-ledelsesspor bor i den emnestandard, der hedder G1, og som vedrører Business Conduct. Her er fokus mere specifikke ledelsesemner såsom virksomhedskultur, bestikkelse, betalingsfrister, lobbyisme.

Hvad vandselskaberne skal gøre

Vandselskaber, der bliver omfattet af afrapporteringskravet, skal først have fokus på væsentlighed - eller rettere dobbelt væsentlighed - for der er to veje. For det første: Hvad er deres væsentligste indvirkninger på samfund og klode på kort, mellemlang og lang sigt? For det andet: Hvad er deres væsentligste risici og forretningsmuligheder set i et bæredygtighedsperspektiv?

Mens det er hovedreglen, at virksomheder som resultat af væsentlighedsanalysen vælger til, hvad der skal med af områder i deres rapportering, så er det omvendt med klimaområdet. Her skal en virksomhed forklare, hvad begrundelsen måtte være for, at man IKKE nu eller i et fremadrettet sigte finder, at klima er eller bliver uvæsentligt for virksomheden.

”Det er helt urealistisk for virksomheder i vandsektoren. Så selv om man nu skal rapportere på både det sociale og ledelsesmæssige, som dermed prioriteres højere end hidtil, så fylder det grønne fortsat mest, når det kommer til stykket. Og det er vel ikke så underligt, for det er der, man har den store volumen – klimapåvirkning og klimatilpasning. Prioriterer man S og glemmer E, så har vi huller. Vi er nødt til at prioritere E højest,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er helt overbevist om, at alle danske vandselskaber vil arbejde solen sort på klimaområdet. Der er dog et MEN: de kan faktisk ikke. Den danske regulering blokerer for en stor del af de tiltag, som de kunne foretage sig, for at mindske klimapåvirkning og arbejde hen mod CO2-neutralitet. Og det er jo rigtig ærgerligt, at manglende modernisering af vandsektorloven nu får negativ effekt på selskabernes muligheder for at være med på den her rejse,” siger Birgitte Mogensen.

Mange sociale målepunkter

Det sociale spor handler om medarbejdere og mennesker i virksomhedens værdikæde. Det rummer fire standarder:

  • S1:egne medarbejdere
  • S2:medarbejdere i værdikæden
  • S3:mennesker i lokalsamfund, kommune, land osv. Dialog, samspil og interessentinvolvering – positivt såvel som negativt
  • S4:kunder og slutbrugere, herunder kommunikation og samarbejde med dem, der skal bruge produktet.

Standard S1 om virksomhedens egne medarbejdere er omfattende med mange målepunkter, der vedrører arbejdsmiljø, trivsel, ligestilling og mangfoldighed. Meget vil dog være kendt for virksomhederne i forvejen.

I standard S2 følger ansatte udenfor selve virksomheden - både opstrøms og nedstrøms. Det handler bl.a. om arbejdstager- og menneskerettigheder og social dumping. Rapporteringskravet kalder på nye måder at se på medarbejderforhold i værdikæden på.

”Det er sværere at få bestemmende indflydelse her, fordi virksomhedens magt og kraft til at gøre noget jo bliver mindre, når man er ude hos andre virksomheder i værdikæden. Samarbejder bliver det stærke nye sort. Hvor er komponenter produceret? Under hvilke arbejdsforhold? Under brud med menneskerettigheder?

Erfaringen viser, at det kan være en udfordring at finde troværdig information om arbejdsforhold og produktion i fjerne lande, som også kan dokumenteres. Her kunne vandselskaber med samme underleverandører og med fælles interesser med fordel gå i tale i fællesskab med samme leverandører,” siger Birgitte Mogensen.

Hun forventer ikke, at S3 og S4 vil give de store udfordringer for vandselskaberne. Samspil med lokalsamfundet og slutbrugere ligger midt på bordet, for det gør man i forvejen.

Tungt og besværligt?

Hun har selvfølgelig hørt røster om, at CSRD-afrapporteringen ser tung og tidskrævende ud. Hun mener dog, at man skal se anderledes på det, for hvornår er noget tungt, hvis det er en ny mulighed?

”GDPR virkede tungt, da det blev indført. Det samme kan man sige om byspildevandsdirektivet. Men de gør begge noget godt for virksomheder og samfund. Jeg synes, man skal se forandringen som noget positivt og sige, at det her er en mulighed for at drive ens virksomhed i en bæredygtig retning. Ja, måske skal der tilføres flere ressourcer til området, men det kan gøres over nogle år,” siger Birgitte Mogensen.

 

Artiklen er udgivet i DANSKVAND oktober under temaet:
"Det bæredygtige vandselskab"

Læs DANSKVAND her