DANVA på Borgen for at belyse kritiseret lovforslag
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Karsten BjørnoHøjere vandtakster, ringere håndtering af oversvømmelser, større belastninger af vandmiljøet, mindre beskyttelse af drikkevandet og dårligere økonomi i vandselskaberne. Det er nogle af de konsekvenser, som et lovforslag til revision af den økonomiske regulering af vandsektoren vil resultere i. Det budskab præsenterede DANVA, HOFOR og Danske Vandværker for medlemmerne af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget på Christiansborg til et ekspertmøde onsdag 15. februar.
”Vi har i godt to år arbejdet konstruktivt med på revisionen af den eksisterende regulering, men vi har måttet konstatere, at der ikke har været lydhørighed fra lovejers side. Formålet med revisionen var at fjerne barriererne, så vandselskaberne kunne få mulighed for at investere i nye anlæg til drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Men lovforslaget er endt med at blive stik imod formålet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Han havde tre krav med til ændringer:
- Det er uholdbart at stille effektiviseringskrav til ”allerede afholdte omkostninger” i det omfang, der lægges op til.
- Det er uholdbart at selskaberne pålægges en økonomisk straf, hvis man vælger at reducere sin lånefinansiering til det nødvendige niveau.
- Det er uholdbart ikke at korrigere for inflation, når indtægtsrammen skal genberegnes.
Åbent ekspertmøde om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (15.03.2023 kl. 10:00)
Næstformand for Klima-, energi- og Forsyningsudvalget, Marianne Bigum (SF), rammesatte mødet med at sige, at ordførerne har hørt vandsektorens bekymring for lovforslaget, og at politikerne derfor gerne ville lytte til denne bekymring for at kunne træffe den bedst mulige beslutning.
Første indlæg var fra Susanne Juhl, formand for HOFOR og BIOFOS. Hun fortalte, at hun har arbejdet med energi og forsyning i 25 år men aldrig oplevet en så stor mistillid fra regulators side, som der er tilfældet inden for vand. Hun underbyggede det med at sige, at Konkurrencestyrelsens analyser på ingen måde omhandler strømningerne, der kører i samfundet, men udelukkende har fokus på effektivisering og konsolidering.
”Vand er det mindst kommercielle og det mest fast regulerede. Vi skal beskytte grundvandet og rense spildevandet. Vi er i gang med at renoverer vores syv store vandværker pga. PFAS. Lovforslaget gør os fattigere, hvis vi investerer f.eks. i klimasikring. Det er helt forkert incitament, hvor vi ikke med udsigten til den regulering tror på, det er rigtigt at anbefale vores ejere at investere,” sagde Susanne Juul, og slog ligesom DANVA fast, at en løsningsvej at gå er et loft over effektiviseringskrav og en fjernelse af straf for ikke at lånefinansiere.
Administrerende direktør i HOFOR, Henrik Plougmann Olsen, illustrerede budskabet med, at hvis HOFOR får en gæld på 10. mia. kr. så skal man skære 25 pct. af driften.
”Det nye forslag er risikabelt, fordi det gør, at problemer med klima og miljø ikke kan løses,” sagde Henrik Plougmann Olsen og opfordrede medlemmerne af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget til at være i dialog med kollegaerne i Miljøudvalget om de mange problemer der, som man ikke kan løse uden finansiering.
Fjern sparekrav på brugte penge
Carl-Emil Larsen forklarede udvalget om konsekvenserne ved, at der bliver stillet krav om at effektivisere på brugte penge.
”To tredjedel af alle investeringer i anlæg er nye og har været i udbud. Men når de så er opført, og entreprenøren har fået sine penge, så får vandselskabet et krav fra regulator om at spare på investeringen. Det kan man jo ikke, så den model skal ændres,” sagde Carl-Emil Larsen.
Han talte også imod lovforslagets krav om en tvungen høj lånefinansiering, som gør vandet dyrere for forbrugerne, ligesom han havde to eksempler med, der illustrerede problemerne i lovforslaget.
Aarhus Vand har projekteret et nyt renseanlæg, der skal erstatte de eksisterende, der er nedslidte og ineffektive. Det nye, der kaldes ReWater passer til den kraftige befolkningstilvækst, som Aarhus er genstand for, ligesom det skal beskytte vandmiljøet mod medicinrester og næringsstoffer. Men konsekvensen af lovforslaget bliver, at opførelsen af anlægget vil påføre Aarhus Vand et underskud på en halv milliard. Det vil være en uansvarlig disposition for vandselskabets bestyrelse at foretage.
Det andet eksempel er fra TREFOR vand, der har problemer med rester af sprøjtemidler i et vandværk ved Middelfart. Derfor kræver myndighederne en ny løsning, hvorfor TREFOR skal bygget et nyt vandværk. Men den nye regulering i lovforslaget giver kun 91-92 pct. omkostningsdækning, ligesom der på grund af den måde, effektiviseringskravene stilles på, skal spares på udgifterne, når vandværket er opført. De tvungne krav fra to myndigheder vil dermed påføre vandselskabet et tab, som svækker det økonomisk.
Carl-Emil Larsen fortalte i relation til lovforslagets krav om tvungen, høj lånefinansiering, at henholdsvis Deloitte og professor i økonomi ved CBS, Ken Beckmann, konkluderer, at vandselskaberne skal være varsomme med at låne for meget.
Han fortalte også, at vandsektoren er god til at spare og siden 2011 har reduceret indtægtsrammen med 3,7 mia. kr., mens gælden nu er over 40 mia. kr., hvilket er en stigning på 20 pct.
Direktør i Danske Vandværker, Susan Münster, talte også imod den ekstremt bureaukratiske regulering og anbefalede en mere enkel model.
Det Konservatives Klima-, Energi- og Forsyningsordfører, Mona Juul, havde ved afslutningen mødet denne kommentar:
”Vi politikere har nu behov for at finde ud af, hvad der er op og ned. Det lyder ikke til, det er de rette incitamenter, der er i lovforslaget, og jeg kan ikke være med til, at projekter som Rewater kan kuldsejle alene på grund af reguleringen,” sagde hun.
