Selv efter en revision risikerer vandsektorloven at hæmme engagement i grøn omstilling

Egentlig var det regeringens plan at præsentere et lovforslag i marts i år, men nu er fremlæggelsen udsat til oktober. Det handler om en lov om ændring af vandsektorloven. Loven fastsætter de økonomiske rammer for selskaber inden for drikkevand og spildevand, og den regulerer desuden de organisatoriske forhold.

DANVA erklærer at ville fortsætte presset for at få lavet om på forslaget i den kommende tid - et pres, der begyndte, efter at et udkast blev sendt i høring i juni i fjor.

Lovudkastet er en følge af en politisk aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra 2018. Men i den politiske aftale hedder det også, at vandsektoren skal have ambitiøse målsætninger for miljø og klima, og sektoren skal være førende inden for teknologiudvikling. 

DANVA anker over, at de økonomiske mekanismer i lovudkastet risikerer at resultere i en revideret vandsektorlov, som fortsat vil hæmme sektorens engagement i grøn omstilling og innovation. Indvendingerne udspringer af erfaringer fra den konkrete virkelighed i DANVAs medlemskreds af vandselskaber.

Blandt DANVAs væsentligste kritikpunkter er følgende:

Meget høje effektiviseringskrav, manglende pristalsregulering af omkostninger og fraværet af tydelige muligheder for såkaldt nettoficering af aktiviteter.

Det er elementer, som blandt andre BIOFOS og Billund Vand & Energi nikker genkendende til.

BIOFOS er landets største spildevandsvirksomhed og renser spildevandet for 1,2 millioner indbyggere i hovedstadsområdet på tre renseanlæg, Lynetten, Avedøre og Damhusåen. 

Billund Vand & Energi sikrer drikkevand og håndterer spildevand i Billund Kommune, og selskabet har desuden et separat energiselskab, som producerer el og varme ved hjælp af biogas.

Artiklen fortsætter herunder

Søren Heegaard, økonomichef i BIOFOS:
”Vi vil gerne være med til at lave en grøn omstilling, og vi producerer en masse biogas på renseanlæggene, som vi sælger henholdsvis til fjernvarme og til bygasnettet i København og Frederiksberg, og vi laver el. Produktionen er syvdoblet i kroner på små 10 år.

Produktionen kræver ind imellem investeringer, men da hele omsætningen skal betales tilbage til kunderne, og vi skal afholde effektiviseringen inden for den eksisterende ramme, bliver vi nødt til at sætte investeringer i stå. Vi har blandt andet overvejet at installere varmepumper, som formentlig kunne være en fornuftig grøn business case.

Der er heller ikke plads til et dårligt år med de grønne aktiviteter, hvor der ikke er noget dækningsbidrag. Her skal tabet også indeholdes inden for vores eksisterende ramme. Det er lidt grotesk, hvis vi i stedet skulle fyre vores biogas af ud i den blå himmel. Vores energiproduktion er jo genanvendelse, og vi laver energi udelukkende på det spildevand, som vi modtager. Vi sørger for grøn energi, der trænger den sorte energi væk."

Randi Hovgård Nielsen, kunde- og økonomichef i Billund Vand & Energi:
”Vores anlæg, Billund BioRefinery, blev ombygget under arbejdstitlen fremtidens renseanlæg, fordi vi genanvender alt og udnytter biogas fra spildevandet. Herudover renser vi ned til halvdelen af det nationale krav for kvælstof for eksempel. Det er jo godt for miljøet. Men det koster noget mere, end hvis vi rensede lige til rensekravet.

Effektiviseringskravet er indrettet sådan, at vi bliver kategoriseret som ineffektive, fordi vi har omkostninger til grønne aktiviteter, der går ud over, hvad der er tilfældet ved en sammenligning med selskaber uden samme grønne aktiviteter. Der bliver alene set på økonomi i kravene - ikke på kvalitet. Så vi får et ekstra effektiviseringskrav, og det kan vores økonomi ikke blive ved med at holde til.

Reguleringen skal sikre, at selskaberne i sektoren er effektive, og den skal beskytte forbrugerne mod, at vi bruger for mange penge. Men der er jo forbrugerrepræsentanter i vandselskabernes bestyrelse, og de vil måske gerne gøre noget ekstra for miljøet, men det har bestyrelsen ikke mulighed for at beslutte.

Der er en samfundsdagsorden om grøn omstilling, og der er et mål om, at vandsektoren skal være CO2-neutral. Fremtidens renseanlæg skal understøtte en cirkulær økonomi, men det er lidt svært at bidrage, når klimatiltag og andre grønne aktiviteter bliver opfattet som unødvendige omkostninger.”

Artiklen fortsætter herunder

Søren Heegaard, BIOFOS:
”Det gør virkelig ondt på vores økonomiske ramme, at der ikke sker pristalsregulering, og at priser er låst fast i flere år frem, uanset hvad der sker på markedet.

Processen med at udnytte spildevand kræver en del el, men primært på grund af krigen i Ukraine var vores omkostninger øget med 40 millioner kroner i 2022. Det er tre gange så meget som i et normalt år. Men i henhold til vandsektorloven er der en fastlåst pris, og den stammer fra før krigen. Det er udgifter, som vi har skullet indeholde inden for rammen. Samtidig fik vi - også først og fremmest som følge af Ukraine-krigen - 30 millioner kroner mere ind på salg af gas end normalt. Denne gevinst skulle vi betale tilbage til forbrugerne i stedet for, at den kunne medgå til at dække de øgede eludgifter.

Vi har forsøgt at argumentere for, at den ekstraordinært høje elpris var en ydre omstændighed, og at vores ramme derfor burde hæves. Men det lykkedes ikke.

Mens prisen på el steg 200-300 procent, blev vores spildevandstakst forhøjet med 0,33 procent. Det er svært at drive virksomhed med et sådant misforhold.” 

Randi Hovgård Nielsen, Billund Vand & Energi:
"Manglende pristalsregulering vil selvsagt langsomt men sikkert udhule vores økonomi. I betalingsloven pristalsreguleres vores faste bidrag og tilslutningsbidrag hvert år. Man kunne med fordel benytte samme pristalsregulering i rammerne, så lovgivning og rammer følges ad.

Vi var nødt til at oprette et særskilt selskab til aktiviteterne med at hente energi ud af spildevand på grund af vandsektorloven. Nettoficering har derfor ikke været en overvejelse hos os tidligere, men hvis det blev en mulighed, ville vi kunne fusionere energiselskabet og renseselskabet uden at blive straffet økonomisk.

Nettoficering ville højst sandsynligt kunne motivere andre selskaber til at investere i grøn omstilling, da de i så fald ikke bliver straffet økonomisk, og det ville være nemmere at administrere. Reguleringen er generelt blevet alt for kompleks. Vi bruger mange ressourcer på at administrere indberetninger, og nogle selskaber må endda hyre konsulenter til at hjælpe. De øgede omkostninger hertil kommer ikke forbrugerne til gode.”

Søren Heegaard, BIOFOS:
”Nettoficering ville være en rigtig god idé. Vi vil gerne give rabat til forbrugerne på omsætningen, men det bør kun være dækningsbidraget, som skal betales tilbage. Det er ikke rimeligt, at vi ved at lave investeringer i energiprojekter og andre grønne aktiviteter bliver stillet dårligere i vores primære opgave om at rense spildevandet.”