Tænketank: Der mangler en samlet strategi for anvendelsen af Danmarks areal
Hvis alle ønsker til den fremtidige anvendelse af arealet i Danmark skal imødekommes, er der ikke plads nok. Multifunktionalitet kan være en del af løsningen. Beskyttelse af drikkevandsressourcer går godt i spænd med andre interesser bortset fra konventionelt landbrug.
Regner HansenHensynene er mange og stigende til, hvordan det danske land skal anvendes. Der skal opstilles solcelleanlæg og landbaserede vindmøller, der skal laves klimatilpasning, der skal være bedre beskyttelse af biodiversiteten, der skal plantes skov, der skal være rekreative områder, og så skal landbruget videreføres, samtidig med, at denne fødevareproduktion gennemgår en grøn omstilling.
Hvis alle behov om fremtidig arealanvendelse skal tilgodeses, vil det kræve et landområde, som er på 130-140 procent af Danmarks areal. Altså lige rigeligt.
Det viste en opgørelse fra Teknologirådet i 2017. I de mellemliggende år er presset på jorden kun vokset. Den grønne tænketank CONCITO har indledt et toårigt projekt om fremtidig arealanvendelse med en rapport og en tilhørende konference, der kaster lys over, hvor brudfladerne mellem interesserne er, og hvor der eventuelt er sammenfaldende interesser. For i flere tilfælde kan samme jordområde tjene flere formål. Beskyttelse af drikkevandsressourcer er også et samfundsmål. I grundlaget for SVM-regeringen bliver det nævnt, at det ifølge DANVA er nødvendigt at beskytte 200.000 hektar for at sikre grundvandet.
CONCITO beregner, at de vedtagne og potentielle politiske mål, herunder grundvandsbeskyttelsen, vil kræve en ændret anvendelse af en del af Danmarks areal. Nemlig 9-43 procent. Den præcise overskridelse afhænger af, i hvilket omfang det lykkes at imødekomme flere hensyn på samme jordstykke.
Tage Duer er leder hos CONCITO af arealanvendelsesprojektet. Han bebuder, at drikkevand vil få mere opmærksomhed i det videre projektforløb. Tage Duer har samtidig indvilget i at koble væsentlige indsigter i rapporten til netop drikkevandsinteresserne.
Nye krav til Danmarks areal
- Der skal produceres fire gange så meget vedvarende energi fra solcelleanlæg og vindmøller på land inden 2030.
- 100.000 hektar landbrugsjord skal udtages til lavbundsjorder og randarealer inden 2030.
- Der skal etableres 250.000 hektar ny skov.
- Der skal oprettes 15 naturnationalparker, som er områder uden skov- og landbrugsproduktion.
- 30 procent af landarealet i EU skal være beskyttet natur inden 2030, og 10 procent skal være strengt beskyttet natur. (Naturnationalparkerne er inkluderet heri).
Landbrug dominerer
Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Landbrugsproduktionen dækker 59 procent af landarealet. Tage Duer siger, at det er uomgængeligt, at det dyrkede areal indskrænkes for at tilfredsstille andre interesser.
Konventionelt landbrug påvirker grundvandet med sprøjterester og vandmiljøet med udvaskning af kvælstof og fosfor fra kunstgødning.
”Konventionelt landbrug er nok den arealanvendelse, som harmonerer dårligst med drikkevandsbeskyttelse,” konstaterer Tage Duer.
Han siger, at samtidig med at konventionelt landbrug i fremtiden bør foregå i mindre områder, der helst ligger væk fra grundvandsindvinding, skal det måske intensiveres. Dette vil sikre, at Danmark fortsat kan brødføde samme andel af den globale befolkning som nu. Når det gælder landbruget i forhold til drikkevandsressourcer, får det også betydning, at fødevareproduktionen skal gennemgå en grøn omstilling.
Lige nu bliver tre fjerdedele af det dyrkede areal brugt til at dyrke foder til dyr, som bliver til menneskeføde. Der sker et betydeligt tab af protein på den måde. Animalsk produktion belaster desuden klimaet markant. Ved et skifte til mere plantebaseret produktion til menneskeføde, mindskes behovet for areal og dermed for sprøjtegift og kunstgødning. Pesticid- og næringsstofbelastning vil tilsvarende falde, hvis en stigende andel af landbrugsbedrifterne bliver økologiske. I øjeblikket bliver 12 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark drevet efter økologiske principper. Tage Duer minder dog om, at økologisk landbrug, fordi det generelt giver mindre udbytte end konventionelt landbrug, optager mere areal til produktion af samme mængde fødevarer.
”Spørgsmålet er, hvor meget landbruget overgår fra dyreopdræt til planteavl til menneskeføde? Det vil give et andet regnskab. Det samme gælder, hvis økologisk landbrug kommer til at spille en væsentlig større rolle,” siger Tage Duer
En vanskelig prioritering
Til forskel fra konventionelt landbrug stemmer de andre interesser vedrørende arealanvendelse fint overens med drikkevandsbeskyttelse. De andre interesser er mere skov og natur, flere rekreative områder til friluftsliv og en massiv udbygning af vedvarende energi på land, og de skader næppe grundvandets kvalitet, anfører Tage Duer. Han tilføjer, at Power- to-X-udviklingen endnu ikke er medtaget i CONCITOs oversigt. Sammen med en reduktion af landbrugsarealet kan såkaldt multifunktionel anvendelse af jord reducere presset på arealerne og måske gøre det muligt tilnærmelsesvis at opfylde alle interesser inden for det landareal, som Danmark består af. I rapporten nævnes som eksempel, at det er relativt nemt at kombinere værn om biodiversitet med rekreation og grundvandsbeskyttelse.
Ministerinitiativer
Fra flere sider bliver der opfordret til udarbejdelsen af en national arealgenanvendelsesstrategi.
Louise Schack Elholm (V) er minister for landdistrikter og planlov blandt andet. Hun præsenterede på CONCITO-konferencen disse initiativer:
- Ændringer af planloven, der blandt andet udvider mulighederne for at vægte klima og vedvarende energi i planlægning. Plan 22+-partnerskabet mellem Plan- og Landskabsstyrelsen og Realdania, som kan bidrage med viden og redskaber til bæredygtig fysisk planlægning.
- Et regeringsnedsat partnerskab med organisationer og kommuner, der har fokus på fremtidens landbrug, men som også skal diskutere de samlede mål for fremtidig arealanvendelse. Tværministerielle udvalg, som bagefter skal drøfte helhedsorienteret planlægning af arealanvendelse.
”Der er et stort potentiale i multifunktionalitet, men de mange hensyn gør prioritetsøvelsen vanskelig. Det er særlig svært, fordi myndigheder er bundet af forskellige mandater og mål i øjeblikket,” siger Tage Duer. Der er brug for en multifunktionalitetsanalyse, vurderer han.
Han mener, at man her kan skele til erfaringerne med initiativet Collective Impact om multifunktionel jordfordeling, uden at man nødvendigvis skal præcist kopiere denne model (se mere i DANSKVAND, nr. 3 juni 2020, side 24-25). Med hensyn til det videre forløb efterlyser Tage Duer generelt, hvad han kalder en national arealanvendelsesstrategi.
”Vi mangler sigtelinjer, og vi mangler de nødvendige regelsæt til at understøtte en sådan politisk besluttet strategi,” siger Tage Duer.
Økonomien er en vigtig faktor, hvilket også blev påpeget af flere deltagere i den nylige CONCITO- konference. Netop økonomi ser CONCITO nærmere på i næste fase af projektet. ”Når vi skal kigge på økonomi, vil vi samtidig gøre mere ud af aspektet om beskyttelse af drikkevandsressourcer. Der er et stort engagement i rent drikkevand,” siger Tage Duer.
Giftfri indvindingsområder Jens Christian Refsgaard er professor emeritus på Afdeling for Hydrologi på GEUS. Han har den faglige ballast til at udpege områder med gode grundvandsforekomster. Han siger, at det først og fremmest er geologien, som er bestemmende.
”Grundvand findes i større, sammenhængende lommer 30-50 meter under jordoverfladen i lag af kalk eller sand. Vandet kan strømme herfra hurtigt til steder, hvor der er oprettet kildepladser med boringer. Vandet skal helst være rent,” siger Jens Christian Refsgaard.
Han fremhæver, at Miljøstyrelsen laver kortlægning af områder, der har behov for beskyttelse. Og GEUS udgiver hvert år en faglig rapport om grundvandets kvalitet og udvikling. Der er samtidig et ønske om, at vandet hentes op forholdsvis tæt ved brugerne, som overvejende er koncentreret i byerne. Han siger med hensyn til vandkvaliteten, at det således er det grundvandsdannende opland til kildepladserne, hvor der er behov for beskyttelse. Indvindingsområderne varer til 200.000 hektar, hvilket også DANVA gør opmærksom på. Det er næsten fem procent af det danske areal.
”Det er ikke muligt at fastslå det grundvandsdannende opland præcist, men man kan nogenlunde lokalisere det,” siger Jens Christian Refsgaard.
Denne indsigt kan parres med interesserne i forhold til arealanvendelse, som handler meget om, hvad der foregår på overfladen.
”For drikkevandsforsyningen er det afgørende, at der ikke trænger gift ned til vandet. Så længe dette krav er opfyldt, kan der foregå et bredt spektrum af arealanvendelse oppe i jordoverfladen,” siger Jens Christian Refsgaard.
Det kan være til naturparker, klimatilpasning, rekreative formål, vedvarende energi, skovbrug og økologisk landbrug, men ikke gerne konventionelt landbrug, som jo benytter pesticider. Vandindvindingen er de fleste steder ”bæredygtig” i forhold til naturgrundlaget, som det er nu, og nogle steder i landet er der grundvand nok til ekstra indvinding, oplyser Jens Christian Refsgaard.
”Men det handler også om at sikre, at vandet fortsat vil være rent,” siger han.
Om Concito-Projektet
- CONCITO-projektet med titlen Fremtidens Arealanvendelse løber frem til udgangen af 2024.
- Projektets referencegruppe består af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
- Projektet er finansieret af VILLUM FONDEN.
Nye krav til Danmarks areal
- Der skal produceres fire gange så meget vedvarende energi fra solcelleanlæg og vindmøller på land inden 2030.
- 100.000 hektar landbrugsjord skal udtages til lavbundsjorder og randarealer inden 2030.
- Der skal etableres 250.000 hektar ny skov.
- Der skal oprettes 15 naturnationalparker, som er områder uden skov- og landbrugsproduktion.
- 30 procent af landarealet i EU skal være beskyttet natur inden 2030, og 10 procent skal være strengt beskyttet natur. (Naturnationalparkerne er inkluderet heri).
