Fynsk pilotprojekt baner vejen for landsdækkende grundvandsbeskyttelse

Regeringen igangsatte i 2023 en kortlægning af 640.000 hektar indsatsområder i Danmark.

Pilotprojektet på Fyn har været første skridt, og det har resulteret i en ny metode, der kan anvendes til ensartet og fagligt funderet identifikation af sårbare grundvandsområder. Metoden undersøger grundvandsdannelsen og transporttiden til boringerne.

"Vi skal beskytte vores drikkevand, så fremtidige generationer også kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan præsentere en ny metode til at identificere de sårbare områder, som vi skal målrette vores indsatser mod. Det betyder også, at vi nu ved helt konkret, hvor der skal sættes ind på Fyn for at beskytte drikkevandet," udtaler miljøminister Magnus Heunicke.

Med denne nye metode er Danmark godt på vej mod en fremtid, hvor både grundvand og biodiversitet beskyttes og bevares for kommende generationer.

Pilotprojektet på Fyn viser, hvor grundvandet bliver dannet. Næste skridt er, at man udbreder modellen ud til hele landet og kortlægningen stilles op mod lokale forhold.

Multifunktionalitet og grøn omstilling

Den nationale kortlægning er en del af Aftale om et Grønt Danmark, hvor regeringen senest i 2027 skal tage stilling til, hvordan der på baggrund af kortlægningen skal sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsområder. Beskyttelsen skal sammentænkes med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål.

”Der skal være plads til at dyrke fødevarer til mennesker, beskytte drikkevand og vandmiljø, skabe plads til naturen, ligesom der skal opstilles flere solceller og vindmøller til grøn energi. Der er ingen tvivl om, at skovrejsning både kan gavne drikkevand, klima, vandmiljø og natur på samme tid,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. 

"Med Aftalen om et Grønt Danmark har vi igangsat en massiv omlægning af det danske areal, hvor 390.000 hektar landbrug bliver til natur. Drikkevandsbeskyttelse er et centralt element i adskillige dele af aftalen, og med mere skov og flere beskyttede områder får vi et afgørende bidrag til at fremtidssikre drikkevandet," siger Magnus Heunicke.

Regeringens ambition om at rejse 250.000 hektar ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, kan bidrage positivt til drikkevandsbeskyttelsen. Særligt hvis skoven rejses på de sårbare grundvandsområder, der identificeres ifm. kortlægningen.

Af Aftale om et Grønt Danmark fremgår det, at 20.000 hektar af den nye skov etableres som bynær statslig skov, der målrettes drikkevandsbeskyttelse.

Lokal indsats og finansiering

På Fyn er der allerede en række skovrejsningsprojekter, der bidrager til at beskytte drikkevandet.

Naturstyrelsen har seks aktive skovrejsningsprojekter på Fyn, der alle overlapper de nyligt identificerede sårbare grundvandsområder, hvilket sikrer beskyttelse af ca. 1350 hektar af de sårbare områder.

Pilotprojektet er nu afsluttet og danner model for den landsdækkende, ensartede udpegning af sårbare grundvandsdannende områder.

Fakta

 I pilotprojektet er der identificeret ca. 28.300 ha sårbare områder på Fyn, hvoraf ca. 17.800 ha er på landbrugsjord. Miljøstyrelsen har med en vis usikkerhed estimeret, at de sårbare grundvandsdannende områder udgør ca. 330.000 ha på landsplan.

• Pilotprojekt på Fyn i 2023 er finansieret af midler afsat ifm. FL22 til vidensprojekter under Drikkevandsfonden.
•  Kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder finansieres med 45 mio. kr. (2024-pl) fra det grønne råderum og midler afsat ifm. FL22 til vidensprojekter under Drikkevandsfonden i perioden 2024-2026.

Aftale om et Grøn Danmark:

• Med Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 indgår en række initiativer, der bidrager til beskyttelse af drikkevandet.
• Med etableringen af Danmarks Grønne Arealfond oprettes en tilskudsordning til privat skovrejsning, hvoraf en del skal målrettes f.eks. vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse.
• Tilskudsordningen til privat skovrejsning genbesøges i 2027, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder er tilendebragt mhp. at målrette den fortsatte skovrejsning i sårbare drikkevandsområder.
• Parterne er også blevet enige om, at der skal rejses 20.000 ha bynær statslig skov, der målrettes drikkevandsbeskyttelse, med medfinansiering fra fx kommuner/vandværker.
• Omlægning til økologi vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for både miljø og drikkevand, og regeringen vil derfor belyse mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse i en analyse af effekterne af klimaregulering på økologisk landbrugsproduktion. Denne analyse vil gennemføres frem mod genbesøg af landbrugsaftalen, der skal finde sted senest i efteråret 2024.