Jomfrustien
Hvem nomineres?
Solveig Kappel, projektleder, Haderslev Kommune
Hvem nominerer?
Kommunaldirektør Willy Feddersen, Haderslev Kommune
Adm. Direktør, John Hartvig Mølgaard, Provas
Kort begrundelse for nomineringen:
Haderslev Kommune og forsyningsselskabet Provas har sammen iværksat et af de største byudviklingsprojekter i Haderslevs historie. Klimatilpasning er omdrejningspunktet for udviklingen af Jomfrustien - et 25 ha. stort og forsømt byområde mellem Haderslevs historiske bykerne og moderne havnefront. Borgere, interessenter og politikere er blevet inddraget i byudviklingen, og de har i fællesskab skabt en vision for Jomfrustien, som har dannet grundlag for den efterfølgende arkitektkonkurrence og udviklingen af en ambitiøs og robust masterplan.
Mere uddybende begrundelse:
Jomfrustien – et samskabelsesprojekt
Haderslev Kommune og forsyningsselskabet Provas har i fællesskab taget initiativ til et af de største byudviklingsprojekter i byens historie, nemlig Jomfrusti-projektet.
Jomfrustien er et tæt bebygget, men nedslidt bolig- og erhvervsområde på ca. 25 ha. i Haderslev By. Området ligger mellem Haderslevs historiske bykerne og den moderne havnefront og udgør en central færdselsåre. Desuden er området udpeget som et af 4 risikoområder i Haderslev Kommunes klimatilpasningsplan, da Jomfrustien ofte bliver oversvømmet ved skybrud. Haderslev Kommune og Provas er derfor gået sammen om at løfte området, så det danner en moderne og rekreativ forbindelse mellem havn og by og sikrer Jomfrustien mod fremtidige skybrud.
Jomfrustien er et centralt område, som bliver brugt af mange borgere, og derfor vurderede kommune og forsyningsvirksomhed, at borgerne skulle inddrages i ideudviklingen for området. Som udgangspunkt for at høre borgernes forslag til, hvordan Jomfrustien kan blive borgernes og ikke kun arkitekternes sted, men også for at motivere borgerne til at tage ansvar for udviklingen af deres egen by.
På den måde er Jomfrustien blevet et dannelsesprojekt for de mange borgere og medarbejdere, der har deltaget i møder, kurser og workshops og herigennem udviklet deres viden om byudvikling og klimasikring, men også for kommunen og forsyningsselskab, der har skabt større forståelse for hinandens rationaler og dermed styrket fundamentet for et meget tættere fagligt samarbejde.
Den åbne proces omkring udviklingen af Jomfrustien har foreløbig varet to år og kan illustreres således:
Det foreløbige resultat
Så hvad får man, når man blander byudvikling, klimatilpasning og borgerinddragelse? Projektledelsens metodik har resulteret i en meget åben og konstruktiv proces, som har ført projektet uden om medierelaterede og politiske problemer samt styrket relationerne mellem borgere, kommune og forsyningsvirksomhed.
Man kunne bare have lagt ny asfalt og lavet et traditionelt regnvandsbassin. I stedet har vi fået en fælles lokal vision udviklet af borgere, kommune, politikere og forsyning – stærkt bakket op af en engageret politisk- og administrativ styregruppe. I processen frem mod denne vision skiftede vi i fællesskab syn på regnvandet og begyndte at se det som en ressource og et livgivende element i byudviklingen i stedet for som en belastning. Denne fælles vision er i den efterfølgende arkitektkonkurrence omsat til en meget ambitiøs masterplan, der skitserer et fremtidigt stort bæredygtigt blå-grønt byrum med boligmuligheder for 1100 nye borgere, butikker, biograf, supercykelsti og muligheden for igen at bruge Jomfrustien rekreativt til leg, samtale og aktiviteter.
Se en film om projektet og masterplanen her.
Baggrund for klimatilpasning ved Jomfrustien
Jomfrustien ligger som en dal mellem to store topografiske oplande. På trods af det dal-lignende terræn strømmer vandet ikke til fjorden. Det skyldes en forhøjning midt i “dalen”, der fanger vandet ved Jomfrustien. Dette område er særligt følsomt over for oversvømmelser, og der ligger flere historiske bygninger i området, der kræver ekstraordinær beskyttelse. Ved at udgrave en lavtliggende regnvandspark mod vest dannes et stort magasin for den første del af skybrudsvandet. Det bevirker, at parken og ikke byen oversvømmes ved skybrud og skaber samtidig mulighed for byudvikling.
