Renseanlæg 1
Opgørelser har vist at de største bidragydere til klimapåvirkningen fra renseanlæg er metan og lattergas. Billede: Krüger

Projektets formål er at sikre optimal og fleksibel udnyttelse af kulstofkilden fra spildevandet til både energiproduktion og kvælstoffjernelse, mens der løbende tages højde for emissionen af lattergas fra processen og tab af metan til atmosfæren.

1.1 Navn på indstiller

Ole P Johnsen

1.2 Projektpartnere

Mariagerfjord Forsyning

Krüger

Energi Viborg 

Aalborg Universitet

DTU Miljø Samt interessetilkendegivere

Force Technology

Unisense Environment A/S

1.3 Motivation for projektet

Opgørelser har vist at de største bidragydere til klimapåvirkningen fra renseanlæg er metan og lattergas. De to klimagasser udgør over 80% af drivhuseffekten for  renseanlæg med rådnetanke. Ved at udnytte egen kulstofkilde bedre opnås desuden en direkte besparelse i CO2-emissionen udover ækvivalenterne fra metan og lattergas.

For at få det bedste resultat skal udviklingen af metan fra processen styres med en intelligent online styring, og metanproduktionen skal gøres størst mulig under hensyntagen til kulstofbalancen. Kulstof bruges nemlig både til at sikre en god kvælstoffjernelse og til at danne biogas. Endelig er det vigtigt at undgå emissioner af metan fra biogasanlægget, og her er etablering af en god gastæt overdækning essentiel.

1.4 Hvad er nyt?

At samle og optimere den samlede klimapåvirkning fra renseanlæg ved at styre den samtidige anvendelse af organisk stof til fjernelse af lattergas, kvælstof og produktionen og tabet af metan fra biogas. Organisk stof til dette formål opsamles med en kompakt filterløsning, hvis effektivitet kan onlinereguleres efter behov.

En sådan afvejet styring er ikke udført tidligere i DK.

1.5 Hvilken merværdi giver projektet?

Projektet angriber klimaudfordringen ved kilden dvs. reducerer emissionen af klimagasser fremfor at afhjælpe problemerne skabt af vandstandsstigninger og temperaturstigninger

1.6 Hvilke effektiviseringsgevinster er der ved projektet?

Projektet har vist, at der kan opnås et væsentlig mindre metan-tab fra slamtanke. Mindre lattergasemission fra renseprocessen pga. lavere belastning og bedre styring af lattergasemissionen vha. sensorbaseret N2O reduktion. Samlet kan renseanlægget derfor reducere sit klimaaftryk med over 50%

1.7 Hvem har vi samarbejdet med?

Der har været et frugtbart samarbejde med Aalborg universitet på målinger af procesmæssige nøgletal.

DTU-miljø har assitestere med avancerede måleprogrammer for lattergas i omgivelserne.

Unisense har leveret ”state of the art” lattergasmålere til registrering af lattergas i anlæggene

Brugerne er spildevandsforsyninger, som kan udnytte denne teknologi til væsentligt at mindske den normale klimabelastning ved at ombygge og tilføje ”simple” procestrin og styringer på et renseanlæg uden at dette koster på driftsomkostningen. De 2 forsyninger har her bidraget væsentlig til driften af forsøgsanlægget og har assiteret med at holde fokus på de klimamål, som projektet understøtter.

(Billeder: Krüger)