I 2013 betalte 55% af vandselskaberne ikke årlig garantiprovision i forbindelse med lånoptagning fra kommunerne. Dette tal er nu faldet til blot 2% i 2022, som det fremgår af seneste kortlægning fra DANVA Benchmarking.
Bedre styringsmuligheder i forhold til forsyningssektoren har været mantraet i en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere i ministerier og KL. Set ud fra et vand- og spildevandsperspektiv er den mest interessante udmelding fra gruppen anbefalingen om, at der udformes et kodeks for styring af kommunale forsyningsselskaber.
DANVA har tidligere orienteret om Energitilsynets interesse for at skaffe sig et overblik over el-produktionen hos spildevandsselskaberne. Den potentielle risiko var, at Indenrigsministeriet efter tilsynets afrapportering ville beslutte, at der skulle ske en reduktion i kommunernes bloktilskud. Begrundelsen skulle i givet fald være, at der var sket en overførsel af midler fra kommunernes el-virksomhed til deres spildevandsaktivitet.
Energitilsynet kontakter i øjeblikket flere spildevandsselskaber mhp. at danne sig et overblik over el-produktion i den branche.