2024 07 04 Højtstående Vand På Overfalde GEUS

Terrænnært grundvand er et stigende problem i Danmark. Undersøgelser viser, at ca. 450.000 boliger har under én meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året. Når grundvandet står så højt, er det nemmere for det at trænge ind i bygninger, haver og veje. Af disse boliger ligger størstedelen i kloakerede områder, hvor det især er forsyningsselskaberne, der bliver nødt til at tage ansvar for håndteringen​.

Konsekvenser for borgere, kommuner og forsyningsselskaber

  • For borgere: Højt grundvand kan give store gener for husejere. Det kan trænge ind i kældre og fundamenter og føre til skader som fugt, skimmel og i værste fald ødelagte konstruktioner. Oversvømmede haver og stier gør det svært at bruge sine udearealer, og det kan også skade beplantning.
  • For kommuner: Kommunernes infrastruktur er i fare. Når vejkasser undermineres af vand, kan veje blive ustabile eller i værste fald bryde sammen. Offentlige bygninger og anlæg som skoler og sportsfaciliteter kan også få omfattende skader. Desuden betyder høj grundvand, at lavtliggende områder oftere rammes af oversvømmelser​​.
  • For forsyningsselskaber: Forsyningerne oplever, at uvedkommende vand – altså grundvand, der siver ind i kloakkerne – belaster spildevandssystemerne. Det fører til højere driftsomkostninger og øger risikoen for overbelastning, som kan betyde udledning af urenset spildevand i vandløb og søer​.

Klimaforandringernes rolle

Klimaforandringer forværrer problemerne med terrænnært grundvand.

  • Stigende grundvand: De seneste 30 år er grundvandsspejlet i gennemsnit steget med ca. 1 meter, og det forventes at stige yderligere 25-30 cm frem mod år 2100. Det sker, fordi vi får mere regn, især i vintermånederne​.
  • Kraftigere regn og længere våde perioder: Regnvejr varer længere og falder ofte mere intenst end tidligere. Det gør det svært for jorden at absorbere vandet hurtigt nok, og grundvandet bliver presset opad. Samtidig kan havvandsstigninger føre til, at vandstanden i kystnære områder bliver endnu højere​.

Typiske årsager til problemerne med terrænnært grundvand

Terrænnært grundvand skaber problemer af flere årsager, hvor menneskelige aktiviteter og klimaændringer spiller en vigtig rolle:

  • Ændret eller ophørt vandindvinding: Når vandværker eller landbrug i et område stopper eller mindsker deres udpumpning af grundvand, kan vandstanden i jorden stige. Grundvand, der tidligere blev pumpet væk, bliver nu liggende og kan sive op i kældre og haver.
  • Tætning af kloakrør: Mange steder har man udskiftet gamle, utætte kloakrør med nye, tætte rør. Selvom det er godt for miljøet, ændrer det vandets naturlige bevægelser i jorden. Vandet, der tidligere kunne sive væk gennem utætheder, bliver nu fanget i jorden og kan skabe problemer.
  • Byudvikling i lavtliggende områder: Når vi bygger huse og veje på steder, der ligger lavt eller tæt på kysten, øger vi risikoen for problemer. Det flade terræn gør det svært for overskydende vand at finde naturlige afløb.
  • Mere regn og havvandsstigninger: Klimaforandringer betyder, at vi får mere regn, især om vinteren. Samtidig stiger havniveauet, hvilket kan få grundvandet til at stå højere, især i kystnære områder. Det presser både kloaksystemerne og grundejernes kældre.

Forslag til håndtering af terrænnært grundvand

For at løse problemerne med terrænnært grundvand kræver det både gode tekniske løsninger og nytænkning i måden, vi planlægger vores byer på:

  • Stabilisering frem for sænkning: I stedet for at prøve at pumpe grundvandet væk, bør vi arbejde på at holde det på et stabilt niveau. Hvis vi sænker det for meget, kan det føre til andre problemer, som tørke i jorden om sommeren. Ved at stabilisere grundvandet undgår vi både oversvømmelser og sætninger i bygninger. For eksempel kan man om vinteren bruge dræn til at lede overskydende vand væk og om sommeren sørge for, at regnvand infiltreres i jorden for at genopfylde grundvandsmagasinerne.
  • Lokale løsninger tilpasset området: Løsninger skal tage højde for lokale forhold som jordbundstype og byens placering. I flade områder kan man for eksempel bruge dræn eller pumper, mens områder med sandjord kan bruge infiltration, hvor vandet ledes ned i jorden.
  • Inkorporer vandhåndtering i byplanlægning: Det er vigtigt, at grundvandshåndtering bliver en del af, hvordan vi planlægger nye boligområder, veje og grønne områder. For eksempel kan regnvand opsamles i regnbede eller små søer, som samtidig kan bruges rekreativt.
  • Brug af terrænnært grundvand som ressource: Grundvand kan bruges til noget positivt, fx til vanding af grønne områder eller som en energikilde til opvarmning via varmepumper. Ved at se det som en ressource, kan vi skabe merværdi i stedet for kun at fokusere på problemerne.
  • Samarbejde på tværs: Udfordringer med grundvand kræver, at kommuner, vandselskaber og borgere arbejder sammen. Kommunerne kan sikre gode løsninger gennem deres planlægning, mens vandselskaberne kan udvikle tekniske løsninger, og borgerne kan hjælpe ved at tilpasse deres ejendomme.