Høring af forslag til Lov om vandplanlægning

Til Naturstyrelsen
10. oktober 2013

DANVA takker for modtagelsen af høringsmaterialet og har følgende generelle bemærkninger.

Indledende betragtninger

Forslaget rummer en række vidtgående ændringer i forhold til første planperiode, idet flere elementer i den hidtidige planlægningsproces bortfalder. Således bortfalder idéfasen, den tekniske forhøring og den kommunale vandhandleplan. Ligeledes bliver det heller ikke muligt at klage til Miljø- og Naturklagenævnet over planernes tilvejebringelse, hvilket betyder, at der ikke kan klages over politisk fastsatte mål, indsatser og det faglige grundlag. Fremover bliver vandplanerne ikke bindende, dvs. at de kun skal bruges til at formidle et samlet overblik over regeringens ambitioner på vandområdet. Disse hovedelementer ser efter vores opfattelse ud til at skabe en mere overordnet og gennemskuelig implementering af direktivet, hvilket synes positivt.

DANVAs hovedbudskaber:

1. Det nye koncept understøtter et overordnet mål om mere helhedsorienteret vandforvaltning, hvor myndighedskompetence flyttes til vandoplandsniveau, hvilket er positivt.

2. Vandselskaberne skal inddrages i udmøntning af indsats.

3. Vandrammedirektivets krav om beskyttelse af alle grundvandsforekomster er stadig ikke implementeret i DK, dette bør ændres.

4. Omkostningseffektivitet skal lægge til grund for vandplanlægningen.

Specifikke bemærkninger

Der er dog også visse elementer, der ser ud til at give problemer. Først og fremmest er det meget utydeligt eller begrænset, hvor forsyningerne bliver inddraget i planlægningsarbejdet under det nye koncept. Dette skyldes bortfald af idéfase, teknisk forhøring og de kommunale vandhandleplaner, hvor forsyningerne har haft mulighed for at deltage i arbejdet. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan viden og vigtige data fra forsyningerne kan blive inddraget i arbejdet.

Det er vores opfattelse, at vand- og spildevandsforsyninger på lokalt og nationalt plan kan bidrage til udvikling af det faglige grundlag for vandområdeplaner herunder bidrage med diverse data. Dette bidrag bør inddrages i planlægningsarbejdet på et så tidligt tidspunkt som muligt – og ikke (generelt) afvente en hørings-proces. Et er forsyningernes mulighed for at bidrage med data og viden, men et andet vægtigt argument for tidlig inddragelse er, at virkeliggørelsen af miljømålene i mange situationer fordrer, at forsyningernes kunder finansierer aktiviteter.

Vi har endvidere noteret os, at EU Kommissionen har efterlyst elementer i 1. generationsvandplaner, som DANVA også har efterlyst – og som vi mener, at DANVA/forsyningerne i fremtiden kan sikre synliggøres betids. Eksempelvis er der et dataefterslæb i forhold til grundvand (kvalitative og kvantitative påvirkninger) – ligesom virkemidlernes anvendelse og finansiering bør være synlige i indsatsprogrammerne.

Vandselskaberne skal inddrages i udmøntning af indsats

Oprettelse af vandråd i de 23 hovedvandoplande er et positivt skridt, men udmeldinger fra NST peger på, at vandrådene i førstkommende planperiode udelukkende skal have fokus på vandløbsområdet. Foranstaltninger, der retter sig mod grundvand og spildevand, synes ikke medtaget og herved udelukkes en mulighed for inddragelse af forsyningerne i udmøntningen af indsatsen.

I forlængelse heraf er det også vores opfattelse, at optimering af forsyningernes bidrag til forarbejdet med indsatsprogrammet forudsætter, at kommunalbestyrelserne videreformidler udkast til regler om miljømål, som kommunerne modtager ifølge § 22, stk. 3.

Vandrammedirektivets krav om beskyttelse af alle grundvandsforekomster er stadig ikke implementeret i DK

På grundvandsområdet ser det ud til, at man fortsat ikke implementerer kravene i Vandrammedirektivet. Det foreskriver i artikel 4, at alle grundvandsforekomster skal beskyttes. I den danske implementering af direktivet er udelukkende lagt artikel 7 (drikkevandsforekomster) til grund for indsatsen. Herved tages der ikke hensyn til dels det overfladenære grundvand dels grundvand beliggende uden for OSD.

I forhold til drikkevandsindsatsen skal det i øvrigt bemærkes, at der i høringsforslaget til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsforekomster ikke sker udpegning af indvindingsområder uden for OSD, medmindre disse er klassificerede som sårbare indvindingsområder. Dette er også i strid med artikel 7, der foreskriver udpegning af alle forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer.

Omkostningseffektivitet skal lægge til grund for vandplanlægningen

DANVA har noteret sig, at fastlæggelsen af indsatsprogrammerne vil tage udgangspunkt i et skøn over, hvilken kombination af foranstaltninger, der vil være den mest omkostningseffektive, samt at det skal være muligt at fravige indsatsprogrammet, hvis en ny foranstaltning med lige så stor eller større miljøeffekt vurderes som værende mere omkostningseffektiv end den planlagte foranstaltning. Foreningen tilslutter sig, at omkostningseffektivitet på denne måde lægges til grund for vandplanlægningen.

I den forbindelse er det oplagt at inddrage erfaringerne fra første generations vandplaner. Som et konkret eksempel kan nævnes, at flere vandselskaber har tilkendegivet, at de i forbindelse med den igangværende høring af første generations vandplaner vil problematisere retningslinje nr. 8) om spildevand i vandplanernes afsnit ”1.4 Retningslinjer”. Hvis ikke nr. 8) omformuleres, kan der være risiko for, at vandselskaberne får krav om at etablere bassiner i tilfælde, hvor den miljømæssige gevinst er uforholdsmæssigt lille i forhold til størrelsen på omkostningerne ved etablering af bassinerne, og der således ikke er nogen omkostningseffektivitet men snarere omkostningsineffektivitet. Et sådan tilfælde kunne være, når overfladevandet/regnvandet afledes til havområder.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Claus Vangsgård
DANVA