Kongressen foregår i København – men hele Danmark er med

Vi har kigget på 6 af dem, der får besøg på en jysk-fynsk 2-dages tur. Hvorfor har selskaberne meldt sig til at åbne dørene for de udenlandske deltagere, og hvad vil de gerne vise frem?

Bæredygtig ølproduktion i Fredericia

Carlsberg og NIRAS blev for nylig tildelt den prestigefyldte Global Water Awards for verdens bedste vandprojekt inden for kategorien 'Industri'. De fik prisen for Carlsbergs nye vandbehandlingsanlæg på bryggeriet i Fredericia.

”Carlsberg vil gerne vise projektet frem for IWAs deltagere, fordi det er et glimrende eksempel på den danske tradition for at samarbejde på tværs af private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor. Det understreger, at når vi arbejder sammen, så bliver helhedsresultatet større end summen af delene,” siger Søren Nøhr Bak, der er direktør for Water & Sustainability i NIRAS.

Anlægget udnytter ressourcer, der ligger i spildevand fra industrivirksomheder. Man omdanner det organiske stof til biogas, som erstatter den naturgas, der bruges i kedlerne i dag. Vandet, der kommer fra alle dele af bryggeriets processer, renses til drikkevandskvalitet. Anlægget imødekommer Carlsbergs store fokus på bæredygtighed og mål om nul vandspild på bryggerierne, og det bidrager til at leve op til FN´s Verdensmål nr. 6.

”I projektet viser vi, at vand i fødevareproduktion kan renses så godt, at det kan bruges i alle led, herunder også den sidste rensning af flasker. På nuværende tidspunkt genbruger vi ikke vandet til selve produktet, men det vil kunne lade sig gøre med de rigtige tilladelser,” siger Søren Nøhr Bak.

Vandbesparelsesanlægget gør, at Carlsberg årligt reducerer drikkevandsforbruget med 0,5 mio. m3. Reduktionen skaber glæde hos Trefor Vand og Fredericia Spildevand & Energi, da drikkevand ikke er en ubegrænset ressource. Besparelsen giver byen og selskaberne et større råderum over drikkevandressourcen, der kan bruges til andre virksomheder.

Sikring af bydele med grønne løsninger

I Middelfart viser man gerne sin klimaby frem. I en af Danmarks største klimatilpasningsprojekter kobles regnvand fra veje, fortove og kloaknet på et 450.000 m2 stort areal. De besøgende vil se tre typer af regnvandsløsninger i tre beboelseskvarterer, der kræver forskellige løsninger. Ved rundturen vil man nemt få øje på, at styring af regnvandet er blevet et visuelt element i byen med multifunktionelle områder og pladser.

Vi havde en udfordring med et belastet ledningsnet, og med de her grønne løsninger, skaber vi plads i ledningsnettet til spildevandet og undgår dyre udvidelser. Noget af det gode ved projektet har været, at borgerne i stor stil har deltaget. En del af regnvandet falder jo på private grunde, og de er mange steder blevet koblet helt eller delvist fra ledningsnettet, så vandet i stedet synker ned i jorden eller ledes videre væk på overfladen fremfor i ledningerne,” siger direktør i Middelfart Spildevand, Michael Pilc.

Han glæder sig over gode tekniske løsninger og en række æstetisk fine løsninger, som er værd at vise frem. Det gælder bl.a. vandets løb gennem den gamle bydel og regnbede med smukke planter i villakvarterer, som regnvandet ledes hen til. Det betyder samtidig, at borgerne skal vænne sig til, at der løber vand på vejene. Fra alle tre kvarterer føres der samtidig regnvand fra vejene ned mod og ud i Lillebælt.

Smart kontrolsystem sikrer den fritlagte å

Aarhus Vand har nu otte års erfaring med drift af et system for integreret styring af afløbssystem og renseanlæg. Systemet minimerer antal og mængde af overløb af fortyndet spildevand under regn ved at styre og opsamle spildevandet i store underjordiske bassiner. Det vil man gerne vise frem for gæsterne, selv om det meste foregår under jorden.

”Vi vil præsentere systemet, og derefter starte en rundvisning ved slusen, som vi har placeret ved udløbet af Aarhus Å i havnen. Den sikrer åen og dermed byen mod oversvømmelser og tilbageløb i åen. Opsamlingsbassinerne under byen er afgørende for at kunne styre regnmængderne. Vi vil tage gæsterne med på en tur langs den fritlagte å, hvor cafelivet udfolder sig, og hen til bassinet under Mølleparken. På den måde får de et indtryk af, hvad vores styringssystem har betydet for borgerne i byen,” siger Anders Lynggaard Jensen, der er fagchef i Aarhus Vand.

Styringssystemet er digitalt og har integreret kontrol- og advarselssystem. Driftsfolkene har adgang til det via deres labtop og en app på deres mobil, der gør det nemt at tilgå og sætte ind, hvis der fx kommer en alarm. Der er derfor ikke noget kontrolrum for styringen af spildevandssystemet.

Resource to energy i Billund

På Billund BioRefinery bliver husholdningsaffald fra Billund og andre kommuner blandet med spildevandsslam, som man så producerer biogas til el og varme ud af. Det er bl.a. det, Billund Vand & Energi gerne vil vise frem for gæsterne. Selskabet var først ude med en banebrydende teknologi, der kombinerer en række teknologier med termisk hydrolyse (Krügers Exelys teknologi) som omdrejningspunkt. Co-digestion øger energieffekten af biogasanlægget, så man producerer dobbelt så meget energi som i forsyningen tilsammen og dermed også langt mere end på klassiske biogasanlæg. Det har givet genlyd både i Danmark og internationalt, og konceptet er solgt til bl.a. koreanske kommuner.

”Vi vil gerne vise, at det vi gør er ”resource to energy”. Vi viser hele anlægget frem med særlig fokus på biogasproduktionen. Og så vil vi fortælle om, hvordan vi får husholdningsaffald med ind i produktionen, og hvordan det fungerer sammen med lovgivningen,” siger Thomas Kruse Madsen, der er direktør i Billund Vand.

Man vil samtidig demonstrere, hvordan man hygiejniserer spildevandsslammet. Det sker ved at fjerne bakterierne fra slammet, så det bliver til organisk gødning og bliver mere interessant at få på landbrugsjorden. Fremtiden kan også vise sig at blive produktion af biogas til tung transport.

Langt sejt træk mod energipositivt anlæg

På Odenses største renseanlæg Ejby Mølle arbejder VandCenter Syd løbende med at optimere renseprocesser og afprøve og tilføje ny teknologi. Derfor vil man gerne tage de besøgende på en tur gennem anlægget for at vise, hvordan man kan føre et eksisterende og over 100 år gammelt anlæg frem til at være et topmoderne renseanlæg, der udnytter ressourcerne i spildevandet stadig bedre og samtidig har fokus på at nedbringe anlæggets klimagas-emissioner. Mange års målrettet arbejde for at nedbringe energiforbruget og øge energiproduktionen har resulteret i, at renseanlægget i dag er energipositivt. Den udvikling vil man gerne fortælle gæsterne om. Man vil bl.a. vise, hvordan man via MABR-teknologi, ved hjælp af membraner og biofilm, reducerer energiforbruget væsentligt. Man vil også fortælle om implementering af en slamlagertank med Elovac afgasningsteknologi, der har bidraget til en øget energiproduktion og reduceret udledning af metan fra spildevandsslammet.

Vi håber at kunne inspirere andre ved at fortælle om og vise frem, hvordan vi har optimeret på eksisterende infrastruktur gennem mange år, og hvordan vi er blevet stadig bedre til at udnytte ressourcerne i spildevandet. Man behøver ikke nødvendigvis at bygge et splinternyt renseanlæg for at have et, der teknologisk er helt i front,” siger Ivan Vølund, der er spildevandschef i VandCenter Syd.

Særlige udfordringer i beskyttet vandmiljø

Skanderborg Forsyning vil gerne vise gæsterne, hvordan man sammen med eksterne partnere løser og udvikler kerneopgaver inden for vand med udgangspunkt i byens særlige kombination af udfordringer: høj befolkningstilvækst og øget ekstremregn i en kommune præget af et beskyttet vandmiljø og natur med store folkelige og politiske interesser.

Deltagerne vil høre historien om forsyningens unikke karakteristika og udfordringer, og man vil bevæge sig rundt på forsyningens faciliteter og få dialog med partnerrepræsentanter og fagfolk om enkelte projekter. Det gælder bl.a. fosforfældningsanlægget Densadeg XRC®, der er udviklet i AquaGlobe mellem Skanderborg og partnervirksomheder. Skanderborg Forsyning satser på innovative partnerskaber for at kunne levere holdbare løsninger til gavn for lokalsamfund og lokalt vandmiljø. På drikkevandsområdet betyder det fx fortsat reduktion af vandtab, og på spildevandsområdet gælder det cirkulære tiltag i forhold til slambehandling og ressourceudnyttelse generelt. 

”Vi glæder os til at mødes på en faglig platform og vise, hvad vi kan, og i høj grad også tale om fremtidige udfordringer. Vores ønske er at komme i dialog med dygtige mennesker og organisationer og udvikle nye løsninger med udgangspunkt i vores faciliteter, faglighed og særlige lokale forhold. Det, tror vi, kan være en gevinst for både de besøgende vandprofessionelle og os her i Skanderborg,” siger direktør i Skanderborg Forsyning, Per Grønvald.