Fremtidens Gårdhaver - Straussvej

1.1 Navn på indstiller

Sara Kirstine Bastholm

1.2 Projektpartnere

Sara Kirstine Bastholm - HOFOR

Lene Andersen - Københavns Kommune

Rikke Høy Eskedal - WSP Danmark

Brian Rasmussen - MøllerLøkkegaard

Karl Love Sverud - BOGL

Lars Juncker - Junckerhaven

1.3 Motivation for projektet

Formålet med Projektet Fremtidens Gårdhaver – Straussvej er at etablere et gårdhaveprojekt, der skulle afdække de københavnske gårdhavers klimatilpasningspotentiale, samtidig med, at der udvikledes grønne og rekreative regnvandsløsninger, der ville være særlig velegnede til gårde og giver værdi, der rækker udover vandhåndteringen.

Ligeledes er formålet at optimere på samskabelsen mellem kommune, forsyning og borgere. Og demonstrere, at den samskabelse giver mening for alle parter.

Projektet er skabt i et samarbejde mellem HOFOR og Københavns Kommune, og begge parter har finansieret den del der vedrører dem. HOFOR har finansieret den del der har en hydraulisk funktion, og Københavns Kommune har finansieret det rekreative. Ligeledes har det være formålet at skabe en fordelingsnøgle og et paradigme for den type finansiering, hvori der tages højde for, at nogle løsninger er integreret, så de både indeholder en hydraulisk og en rekreativ del, således dette værktøj også kan anvendes på andre lignende projekter. Desuden er HOFORs formål at håndtere så meget regnvand som muligt til den bedste mulige pris, i et projekt der stadig giver mening for ejerne af arealet.

Projektet er gavnligt, både i det helt lokale, hvor gårdmiljøet har fået et gedigent løft, der bidrager positivt til beboernes hverdag, men også i de omkringliggende områder, da forsinkelsen af regnvand under skybrud, frigør kapacitet i det eksisterende system, så der er mere plads. Den bærende idé er at forene udvikling og skabelse af et unikt gårdmiljø med opmagasinering og forsinkelse af regnvand, hvor der overvejende anvendes genbrugsmaterialer, som har værdi på andre parametre end kun regnvandshåndtering.

Projektet har indfriet formålets forhåbninger, og det har resulteret i et fantastisk projekt, som blev indviet i juni 2021.

• 75 m3 i søen, filtre og tanke
• 500 m3 i hele gården (når vandet stuver op til facaden)
• 4700 m2 afkoblet tag- og terrænareal
• Håndterer op til en 100 års hændelse, når hele anlægget tages i brug
• Pris for vandhåndtering ca. 3,7 mio. kr.

1.4 Hvad er nyt?

Der er forskellige tiltag i dette projekt, der har nyhedsværdi og et innovativt islæt. For det første er der etableret en klimakant af genbrugsbeton, der skaber et volumen, hvori regnvand kan stuve op, samtidig med at der etableret en vandrende i toppen, såedes der er rindende vand i gården, der skaber et afslappende miljø og reducerer støj fra trafik og andet generende larm. Dernæst er der etableret et biologisk rensesystem, der renser regnvandsøen, således vandet ikke er forurenet og søen derfor kan være permanent.

Desuden består langt de fleste materialer, herunder træ til skure, fliser til belægning, beton til klimakant og trædesten til søen, af genanvendte byggematerialer. Til sidst er der anvendt fossilfrit brændstof i alle maskiner, der arbejdede på byggepladsen i etableringsfasen. Dette er gjort for at medvirke til at udvikle og afprøve bæredygtige løsninger, som kan nedsætte det samlede CO2-forbrug i byggeprojekter. Her har Københavns Kommune og HOFOR, som nogle af landets største bygherrer, et ansvar, og derfor er det vigtigt, at de går forrest og sætter et godt eksempel og agerer bæredygtigt i deres tilgang til udvikling af løsninger og projekter.

1.5 Hvilken merværdi giver projektet

Gårdhaven på Straussvej demonstrerer, hvordan klima- og nedsivningsudfordringerne i Sydhavnen kan vendes til noget værdifuldt for beboere. Regnvandet fra gårdvendte tagflader og belagte områder opmagasineres og tilbageholdes i blå og grønne regnvandsløsninger, der tilsammen danner et stemningsfyldt gårdmiljø med en permanent sø og en vandtrappe- og rende med rindende vand. Det skaber merværdi for beboerne i foreningerne omkring gården, da de nu har en rekreativ oase, der indbyder til hygge, leg og afslapning, samtidig med, at der med de typer og mængder af beplantning skabes rum for mere biodiversitet i form af insekter mm. som ikke ellers ville finde ophold i sådant et gårdmiljø. Derudover forsøger projektet også at afhjælpe udfordringerne omkring Co2, da der overvejende er anvendt genanvendte materialer og fossilfrie maskiner, der kan nedbringe mængden af udledt Co2 i byggebranchen.

1.6 Hvilke effektiviseringsgevinster er der ved projektet?

Gårdhaveanlægget på Straussvej bidrager med klimatilpasning og skybrudshåndtering i København, da anlægget kan håndtere hverdagsregn samt tilbageholde og forsinke skybrud, på gårdhavens areal, så byens kloakker aflastes og frigiver kapacitet i det eksisterende system, hvilket betyder, at det i nogle tilfælde kan undgås, at der skal laves dyrere og mere ressourcetunge projekter ude i byrummet, hvor der i forvejen er kamp om pladsen. En kamp om pladsen, hvor der er mange forskelligrettede interesser, som både påvirker projektets udfoldelse og besværliggør processen.

Ved at anvende arealer, som Kommuner og forsyninger normalt ikke opererer på, imødekommer man denne problematik på en mindre omkostningstung og en mere meningsfuld måde. Det demonstrerer derfor, at det er muligt at lave grønne overfladeprojekter til regnvandshåndtering i den tætte by, til en rimelig pris, som ellers ikke var muligt.

1.7 Hvem har vi samarbejdet med?

Hele projektet har båret præg af samskabelse mellem HOFOR, Københavns Kommune, boligforeninger og rådgivere/entreprenører. Men den vigtigste involvering og samarbejde i projektet, er det samarbejde og den dialog, der har været med foreningerne, der bor omkring gården. Foreningernes beboere er inddraget i hele processen, og er selv kommet med ønsker, input til løsninger og udformningen af gården. Der er afholdt workshops for foreningerne i den spæde start, og det endelige projektforslag skulle godkendes på deres respektive generalforsamlinger førend projektet kunne gennemføres. Det vil sige, at hele fundamentet for projektet er samarbejde, da der er så mange forskellige interessenter i denne type projekter. Det har resulteret i et fantastisk projekt, som alle parter er glade for og kan se en værdi i.