Her arbejdes der med PFAS
Danske vandselskaber har gennem de senere år intensiveret deres indsats mod PFAS-forurening med fokus på identifikation og implementering af effektive fjernelsesmetoder.
Lars Fischer
Reduktion af mikroforureninger fra Sjællands Universitetshospital
Et fremtrædende projekt finder vi i Storkøbenhavn. Her leder KLAR Forsyning et initiativ, støttet gennem MUDP som et fyrtårnsprojekt.
Med projektet udvikler deltagerne bæredygtige metoder til effektiv fjernelse af skadelige stoffer fra spildevandet med særligt fokus på klimaaftryk og driftssikkerhed. Projektets sigte er, at Køge-Egnens Renseanlæg kan reducere mikroforureninger, herunder PFAS, i spildevand fra Sjællands Universitetshospital.
Unik teknologi til fuldstændig nedbrydning af PFAS
Hjørring Vandselskab deltager også aktivt i kampen mod PFAS-forurening gennem udviklingen af en teknologi til fuldstændig nedbrydning af PFAS-forbindelser.
Projektet, finansieret af MUDP, sigter mod at kombinere enkle forbehandlings- og opkoncentreringsteknologier med superkritisk oxidation for at skabe et økonomisk overkommeligt og effektivt renseanlæg til fjernelse af PFAS.
Herudover arbejder Hjørring Vandselskab også på at forhindre PFAS forurening af renseanlæggenes spildevandsslam. Ved at tilsætte hjælpestofferne og to polymer-typer udtrækker man her PFAS-indholdet ud af spildevandet. Metoden renser ikke til bunds for PFAS, men den fjerne en stor del, særligt de langkædede PFAS-forbindelser.
PFAS-strømme i danske renseanlæg
En vigtig del af kampen mod PFAS-forurening er forståelsen af, hvordan disse stoffer fordeler sig i renseanlæg og påvirker vandmiljøet. Med støtte fra VUDP er vandselskaberne Energi Viborg Vand, Horsens Vand og FORS engageret i et projekt, der skal generere vigtig viden om, hvordan PFAS fordeler sig i renseanlæg, herunder hvilken andel der ender i fedt, slam og det vand, der ledes til recipient.
Projektets output er en operationel metode til at bestemme massebalancen og fordelingen af PFAS i et renseanlæg, samt anbefalinger til, hvordan valg af fældningskemi kan styre fordelingen af PFAS i slam og udløb.
Brug af aktivt biokul som alternativ til konventionelt aktivt kul
Desuden undersøger et samarbejde med blandt andre Aarhus Vand, Vandcenter Syd og Hillerød Spildevand brugen af aktivt biokul fra spildevandsslam som et alternativ til konventionelt aktivt kul til rensning af spildevand.
Projektet, finansieret af VUDP, søger at finde den optimale blanding af plantemateriale og spildevand for at opnå tilstrækkelig effektiv rensning af PFAS-forbindelser.
Test af teknologier til rensning af PFAS fra hotspots
Vandcenter Syd er også involveret i et projekt, der sigter mod at teste teknologier til rensning af PFAS fra hotspots som deponier.
Ved at nedbringe PFAS-koncentrationen i spildevandet til renseanlæg håber man i dette VUDP-projekt at kunne bidrage til en mere bæredygtig håndtering af PFAS-forurening i vandmiljøet.
Pilotprojekt med ny PFAS-fjernelsesmetode på Solhøj-boringen
Ser vi på drikkevandssiden skal HOFOR aktuelt i gang med pilotforsøg af en ny PFAS-fjernelsesmetode på Solhøj-boringen.
Ved at implementere en boblefraktioneringsteknologi på stor skala skal PFAS effektivt fjernes fra drikkevandet. Denne innovative metode, udviklet med støtte fra MUDP, viser lovende resultater med hurtig og omkostningseffektiv fjernelse af PFAS-forbindelser til under de krævede grænseværdier.
Afsmitning af miljøfremmede stoffer hos HOFOR
Ligeledes i HOFOR undersøger man, med støtte fra VUDP, også afsmitning af miljøfremmede stoffer fra aktivt kul og ionbyttermaterialer samt test for tilstedeværelse af og rensning for over 50 PFAS-stoffer. og skal er afgørende i lyset af de seneste grænseværdier for PFAS i drikkevand og den potentielle risiko for forurening i vandforsyningen.
Ionbytningsteknologi til fjernelse af PFAS i drikkevand
Fanø Vandværk indviede sidste år det første vandbehandlingsanlæg i landet, der kan fjerne de PFAS-stoffer fra drikkevandet.
Vandet på anlægget på Fanø passerer gennem små ionbyttere, der effektivt absorberer PFAS-stofferne til under det mikroskopiske niveau på 0,1 nanogram pr. liter. Mens aktivt kul til PFAS-rensning, har en levetid på blot et par måneder, har denne løsning ifølge producenten en beregnet levetid på 8-10 år.
Her renser man også drikkevandet for PFAS
I 2024 blev Hedehusene Østre Vandværk det første danske vandforsyningsselskab, der har fået tilladelse til at implementere en permanent rensemetode med aktivt kul. Tidligere har også Tune Vandværk i Greve Kommune implementeret et ionbytteranlæg til at rense vandet for PFAS.
