Selskabsskatteloven - fremførsel af underskud

Til Skatteministeriet
13. februar 2012

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) er ved en tilfældighed blevet opmærksom på, at der er høring af forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatte-loven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

Efter vores opfattelse er det vigtigt, at når ministerier laver forslag, der rammer mange forskellige brancher, at disse også involveres i høringsarbejdet. Vand- og spildevands-selskaber er i stort omfang blevet skatteobjekter fra 2010 – hvorfor deres brancheforening med andre ord også bør erindres, når der laves officielle høringslister.

Budskabet

Foreningen har stort besvær med at se rationalet i, at vandselskabernes muligheder for underskudsfremførsel skal begrænses. Underskud skyldes primært, at man har haft historiske udgifter, ligesom man i fremtiden vil få udgifter til investeringer. Med forslaget skal vandselskaberne og kunderne dermed også finansiere skatte-betalinger, uden at der nødvendigvis er indtjent et egentligt overskud - set over den givne periode.

Det skal her erindres, at sektorens formål netop ikke er at tjene penge, ligesom det er formålet, at sektoren som udgangspunkt ikke skal være skattebetalende.

DANVA vil kraftigt opfordre til, at der tages højde for de særlige vilkår, som vandsektoren arbejder under, og derved friholde selskaberne omfattet af Vandsektorloven fra at blive ramt af underskudsbegrænsningen.

DANVA har i bilaget uddybet ovenstående.

Med venlig hilsen
Susanne Vangsgård på vegne af direktør Carl-Emil Larsen
DANVA

Bilag

Indledning
Med afsæt i Finansloven 2012 ønsker Regeringen at stramme reglerne for selskaber, primært multinationale selskaber, som også kaldes ”nulskatteselskaber”. Disse selskaber opererer under markedsvilkår med mulighed for profit og udbetaling til ejerne.

Det er vores opfattelse, at lovforslaget rammer de mange – selvom det burde være skræddersyet til de få. Det er tilmed helt urimeligt, at lovforslaget også skal ramme selskaber, som er en del af en hvile-i-sig-selv-sektor.

Forslaget går på, at et overført underskud kan modregnes fuldt ud i den første million, mens et resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60%. Når der er tale om sambeskatning, vil begrænsningen være på sambeskatningsniveauet. Se venligst §2 nr. 9 i lovforslaget.

De følgende betragtninger er baseret på følgende eksempel:
Har et selskab et fremført underskud fra år 1 på kr. 2 mio., medfører forslaget, at en skattepligtig indkomst (før anvendelse af fremførte underskud) i år 2 på kr. 2 mio. vil medføre en skattepligtig indkomst på tkr. 400. Efter gældende regler vil den skattepligtige indkomst i år 2 blive fuldt udlignet.

Kendetegn ved vandsektoren

Vandselskaber er underlagt et såkaldt hvile-i-sig-selv princip, som bevirker, at sektoren principielt ikke skal kunne generere overskud på driften. Taksterne på vand og spildevand er således underlagt en stram regulering af Forsyningssekretariatet, som via prisloftsregulering af de enkelte vandselskaber sikrer effektiv drift af virksomhederne. Ligeledes er de kommunale ejere af vandselskaberne pålagt den yderligere restriktion, at såfremt de trækker midler ud af vandselskaberne, sker der en modregning i det kommunale bloktilskud. Dette er en yderligere sikring af, at værdierne i vandselskaberne ikke bruges til at finansiere den kommunale drift.

Af lovbemærkningerne til vandreformen fremgik, at det ikke forventes, at selskaberne giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt som følge af forslaget om skattepligt. På lang sigt var vurderingen, at der kunne komme et provenu på 0,1mia kr. årligt. Se L 151 af 2008/2009. Med det nærværende forslag er der ingen tvivl om, at skatteprovenuet bliver langt større.

Konsekvenser af begrænset underskudsfremførsel

Med forslaget vil sektoren som sådan blive skattebetalende med store udsving fra år til år. Konsekvensen er, at denne skat vil blive indregnet i taksterne, som der kun er kunderne til at betale.
Vi vurderer, at de fleste selskaber inden for vandsektoren har afskrevet maksimalt på anlægsaktiver for at imødegå senere års udsving i indkomsten. Sådanne udsving skyldes den særlige prisregulering for sektoren.
Den skattebetaling og dermed stigning i taksterne, som fremkommer med forslaget, vil ramme tilfældigt - og med økonomiske konsekvenser for kunderne.

Når mulighederne for at anvende de skattemæssige underskud forringes, vil der i de år, hvor der er overskud, ske en egentlig skattebetaling. Denne skattebetaling er en omkostning for vandselskaberne, som herefter indregnes i taksterne således, at ”regningen” sendes videre til kunderne. I denne takststigning tillægges der tillige moms. Kunden kommer således til at betale for den forøgede skattebetaling med et tillæg på 25 %. Opkrævning af disse skatte og momstillæg hos kunderne vil udløse et nyt overskud, hvoraf der også skal betales skat og moms, hvorfor der skabes en negativ skattespiral.

Når der kan opgøres et skattemæssigt underskud - fordi indtægter fra dels tilslutningsbidrag dels kundernes løbende forbrug af vand og spildevandsservice er lavere end de reelle udgifter – er der behov for at øge det følgende års takster mhp at få det nævnte underskud dækket. Dertil kommer, at taksterne faktisk skal øges yderligere – såfremt at det skattemæssige underskud ikke kan benyttes til at udjævne skatten.

Vi har således svært ved at se rationalet i, at hvile-i-sig-selv-selskaber skal begrænses i deres muligheder for at fremføre deres underskud. Underskud som primært skyldes historiske udgifter til investeringer. Konklusionen er, at vandselskabernes kunder ifølge lovforslaget også skal finansiere skattebetaling – uden at der er indtjent et egentligt overskud - set over en given periode. Se venligst føromtalte taleksempel.

Det er i øvrigt værd at erindre, at forsyningernes muligheder for at afskrive blev kraftigt forringet i 2008 i forbindelse med indgrebet mod kapitalfonde, se L 3213 af 2006/2007. Afskrivningssatsen blev for anlægsaktiverne reduceret fra 25 % til 7 %. Dermed mistede sektoren en væsentlig del af den skattemæssige fleksibilitet. Konsekvensen heraf var, at selskaberne for at kompensere for den manglende fleksibilitet, op til lovindgrebet i stedet afskrev fuldt ud og derved skabte skattemæssige underskud.

Alene de 13-14 selskaber, som DANVA umiddelbart har kendskab til, der blev etableret i 2007, har et skattemæssigt underskud på mere end 1 mia. kroner - og fradragsværdien heraf vil blive forringet væsentligt, hvis reglerne for underskudsfremførsel begrænses.