Brandhaner er en mulig kilde til forurening af drikkevandet

Resultatet af en DANVA-undersøgelse, foretaget blandt danske vandselskaber viser, det er nødvendigt, at kommunerne påtager sig ansvaret for deres brandhaner. Dermed kan de forhindre, de er årsag til forurening af drikkevandet.

Lækager på grund af brandhaner

62 procent af undersøgelsens respondenter svarer, at brandhaner har givet anledning til lækager, og at det i 44 procent af disse situationer vurderes, at lækagen er forbundet til en overflødig brandhane. Lækager kan give anledning til kvalitetsmæssige problemer med forurening af drikkevandet. Halvdelen af respondenterne angiver, at de har haft sådanne situationer de sidste fem år. En enkel forsyning vurderer, at der i perioden har været omkring 25 tilfælde af denne karakter i forsyningsområdet.

Det er en uholdbar situation, mener chefkonsulent i DANVA, Susanne Vangsgård:
”Konkret bør beredskaberne sikre, at der sker en vedligeholdelse herunder forsvarlig afprøvning og udskylning af alle brandhaner, tilkoblet forsyningen. Hvis ikke det sker, så skal der udarbejdes en plan for sløjfning. Finansieringen af vedligeholdelsen herunder evt. sløjfning skal løftes af det kommunale beredskab i kommunerne,” siger Susanne Vangsgård.

DANVA henviser til, at der kan hentes inspiration til indsatsen i det arbejde og samarbejde, som Østjyllands Brandvæsen er central aktør i, se DANSKVAND december 2019.

Kommunerne er centrale i løsningen af problemerne

Almene vandforsyninger har en lovbaseret forpligtigelse til at sikre drikkevandskvalitet i det leverede vand. Siden 2014 har det tilmed under strafansvar været pålagt forsyningerne at udarbejde et ledelsessystem, som bidrager til at forebygge forurening af drikkevandet, og i den forbindelse er brandhaner en mulig forureningskilde. I og med det er kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed i forhold til overholdelse af drikkevandskvaliteten, så er det også kommunalbestyrelsen, som forsyningen underretter om ledelsessystemerne. Det vil sige, at kommunalbestyrelserne både har en tilsynsrolle i forhold til drikkevandskvaliteten og en afgørende rolle i forhold til beredskabet.

Der er i øvrigt ingen juridisk usikkerhed i forhold til, at kommunalbestyrelsen/beredskabet har ansvaret for brandhanerne, herunder etablering og vedligeholdelse m.m. Forpligtigelsen er baseret på § 15 i beredskabsloven og uddybet i det af kommunalbestyrelsen godkendte regulativ/leveringsbetingelser, der angår vilkårene for at være forbrugerne hos forsyningen. Efter DANVAs opfattelse omfatter ansvaret også sløjfning, selvom det ikke står eksplicit; ansvaret følger af vedligeholdelsesforpligtelsen. Denne opfattelse er i øvrigt i tråd med den uddybning, der lå i et ældre cirkulære fra 1976, hvoraf det fremgik, at det var beredskabsinspektøren,der lavede indstillinger til kommunalbestyrelsen om det fremtidige behov ny-etablering eller nedlæggelse af brandhaner.

Tilsyn med brandhaner er nedprioriteret

Der er ikke længere et lovkrav om to årlige afprøvninger af brandhaner. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at man afprøver de brandhaner, der anvendes til brandslukning. Det vil sige, at der ikke er anbefaling om afprøvning af overflødige brandhaner. Konsekvensen er, at disse vil have stillestående vand af dårlig kvalitet i installationerne op til hanen. Problemet forstærkes af, at det kommunale beredskab har besvær med at få tilstrækkelige midler til at udføre tilsyn med og vedligeholdelse af brandhaner.

Overflødige brandhaner bør få særlig opmærksomhed

Antallet af overflødige brandhaner er øget kraftigt, da der er kommet nye, mindre vandkrævende slukningsmetoder, og mange brandslukninger kan klares med vand fra brandkøretøjerne. Da særligt de overflødige brandhaner er en mulig risiko for vandkvaliteten, bør de vedligeholdes, afkobles forsvarligt eller sløjfes.

Lokale aftaler

En del af respondenterne (47 %) oplyser, at der er lokale aftaler mellem beredskabet og forsyningen om håndtering af de overflødige brandhaner.

Respondenternes svar tydeliggør, at i langt de fleste aftaler er det forsyningen, som sløjfer eller afkobler brandhanen, mens det er stor forskel på hvem, der finansierer arbejdet. De skal også bemærkes, at sløjfningen typisk sker i forbindelse med, at forsyningen er i gang med renovering af sine ledninger – og ikke i et tempo, som beredskabet bestemmer. Fornyelsesgraden af forsyningernes ledninger er i øvrigt på landsplan angivet til ca. 0,9 procent som et vægtet gennemsnit for årene 2008-2018[i]. Det vil sige, at når tusindvis af brandhaner ikke længere skal indgå i det aktive beredskab, så vil det tage virkelig mange år, før de overflødige brandhaner er sløjfet, hvis de skal følge forsyningernes normale renoveringshastighed.

Naturligvis kan det umiddelbart undre, at aftalerne ikke altid afspejler det lovbaserede finansielle ansvar. Men det er glædeligt, at der i det mindst tales om udfordringen.

Det skal dog understreges, at DANVA anser det som værende utilfredsstillende, hvis nedlæggelsen af de overflødige brandhaner generelt skal afvente forsyningernes renovering. Det er behov for, at beredskaberne får mulighed for at prioritere en forsvarlig håndtering af brandhaner generelt – og især de overflødige brandhaner.

Bekymret over fravær af planlægning og overblik

28 vandforsyninger (47% af respondenterne) har angivet, at de oplever, at beredskabet ikke har nogen plan for vedligeholdelse herunder sløjfning af brandhaner. Dette er i givet fald tankevækkende, når 19 forsyninger (32% af respondenterne) vurderer, at de hver har over 500 brandhaner – og der er forsyninger, der vurderer, at de har ca. 4.500 brandhaner.

Selvom både beredskaberne og forsyningerne har interesse i at vide, hvor alle brandhaner er placeret, så er erfaringerne fra Østjylland, hvor der er et unikt samarbejde mellem Østjyllands Brandvæsen og forsyningerne i Aarhus, Skanderborg og Odder, at det korrekte overblik kun opnås ved at pulje alle aktørers registreringer.

I DANVAs undersøgelse tilkendegiver 56% af respondenterne, at de ikke har et aktuelt indblik i placeringen af overflødige brandhaner. Dette giver anledning til en vis bekymring, især da der ikke er nogen anbefaling fra Beredskabsstyrelsen gående på, at disse skal afprøves/tilses – og der dermed altid vil være stillestående vand i installationerne frem til brandhanen. Dette udgør en særlig driftsmæssig risiko for vandforsyningen, da der kan strømme vand af dårlig kvalitet fra disse overflødige brandhaner til ledningsnettet, der anvendes til at forsyne forbrugerne med.

Endvidere har ca. 40% af respondenterne kendskab til, at beredskabet har en plan for de fremtidige brandhaner, der skal indgå i det aktive beredskab.

”DANVA er på vegne af vandforsyningerne bekymret for brandhanernes påvirkning af drikkevandet i fremtiden, hvilket i høj grad hænger sammen med, at forsyningerne oplever et fravær af planlægning, vedligeholdelse og vilje til at påtage sig et ansvar,” siger Susanne Vangsgård.

Opfølgning

Rettidig omhu burde være fælles mantra for kommunalbestyrelser, kommunale beredskaber, beredskabsstyrelsen og vandforsyninger. Det er vi i DANVA overbeviste om, at forbrugernes og det øvrige samfund med god grund forventer.

DANVA og Danske Vandværker søger således i foråret 2020 dialog med KL og andre relevante aktører. Det ideelle er, om der i forbindelse med forberedelse af indholdet i det kommunale budgetter, diskuteres muligheden for at afsætte øgede midler til de kommunale beredskaber, således at det lange seje træk med at sikre overblik, planlægning, tilsyn og sløjfning af overflødige brandhaner kan påbegyndes.

[i] Se side 23 DANVAs Vand i tal 2019, www.danva.dk/vandital2019