
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.

Holdet er sat, og DANVA ser frem til samarbejdet med den nye regering – særligt de fire nye ministre, som kommer til at tegne den politiske retning indenfor vandsektoren.

Der er stort fokus på at skabe synergier, når der skal klimatilpasses. Bl.a. kan biodiversiteten styrkes i klimatilpasningsprojekter, men hvornår har projekterne reel effekt, og hvordan styrkes biodiversiteten mest muligt? Flere eksperter foreslår ådalene som en god mulighed for at klimatilpasse og styrke biodiversiteten samtidig.

LAR-løsninger er én af vandsektorens mest brugte metoder til klimatilpasning. De er ifølge professor Katherine Richardson et eksempel på et realistisk kompromis i beskyttelsen af den biodiversitet, som vi virkelig skal værne om.

En grøn stribe mellem en række boligblokke i det københavnske nordvest-kvarter Bispebjerg har fået nyt liv. Fra at være en halvkedelig græsplæne er det blevet omdannet til et stykke klimatilpasset bynatur med regnvandet som et centralt element. Biodiversiteten er styrket ved bl.a. at lade området fungere som bindeled for fugle og insekter mellem Bispebjerg Kirkegård og Lersø Parken. Samtidig er det blevet et lækkert rekreativt område for områdets beboere.

Værn mod oversvømmelser skal have en god samfundsøkonomi Men som reglerne er nu, må grønne hensyn til biodiversitet, klima og miljø ikke indgå i regnestykket. Det bør laves om, mener DANVA.

I Odense er der anlagt 400 grønne anlæg, de såkaldte LAR-bede. Nogen slår sig på deres vilde udtryk, mens andre elsker det – det er en del af funktionen, og biodiversiteten følger med. DANSKVAND har besøgt Bolbro i Odense.

”En fest, men også en arbejds-camp," kaldte nyvalgt bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby DANVAs årsmøde, som samtidig var en fejring af foreningens 100-års jubilæum.
Hermed sender DANVA, Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær vores fælles kommentarer til forslag til Kommissionens VSME-henstilling og EFRAGs udkast til reviderede bæredygtigheds-rapporteringsstandarder - ESRS.

Danmarks naturparker kan bidrage til at sikre grundvandsdannende arealer. Det vurderer både Danske Naturparker (der hører under Friluftsrådet), DANVA og Danske Vandværker. Parterne har derfor indgået et samarbejde, hvor vandorganisationerne sammen får plads i Nationalkomiteen for Danske Naturparker. Vi har besøgt naturpark Åmosen i Vestsjælland.

Økologiske landmænd producerer fødevarer og passer på drikkevandet. Det er ikke modsætninger. Politikerne kan vælge en vej, hvor vi både producerer mad til spisebordet og beskytter vores grundvand.

Uanset om det handler om CO2-afgifter, kvælstofreduktion eller beskyttelse af drikkevand så afviser landbrugssektoren konsekvent faglige konklusioner som politiske eller fejlbehæftede. Men virkeligheden er svær at bortforklare. Og vi har brug for et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, skriver syv organisationer.

Vandreguleringsudvalg anbefaler en ny økonomiske regulering, som giver bedre mulighed for de store investeringer. Læs mere herom i seneste DANSKVAND, der udkommer i dag.

Tre stærke projekter var i spil – Storkeengen i Randers løb med hæderen

En ny statslig skov ved Randers Fjord bliver både klimaskov, naturområde og vigtig brik i beskyttelsen af grundvandet til Randers’ borgere. Projektet ved Vilstrup er det første statslige skovrejsningsprojekt under Grøn Trepart – og et eksempel på, hvordan kommune, stat og forsyning kan løfte i flok.

Næstformand i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen, stiller sig i Jyllands-Posten i spidsen for dem, der vil gamble med danskernes drikkevand. Heldigvis forstår befolkningen, hvad der er på spil.

Alle aktører hilste Vandreguleringsudvalgets delanbefalinger om nye økonomiske rammer velkommen, fordi de skaber rum til investeringer i øgede opgaver. Men der mangler detaljer om finansieringen, påpegede flere tilstedeværende politikere samt DANVAs formand.

Siden 2018 har DANVA og KL sammen med kommuner og vandselskaber arbejdet for nye regler, så kommuner og vandselskaber kan håndtere terrænnært grundvand og derigennem afhjælpe store problemer for borgerne og for vores fælles infrastruktur. 3. juni 2025 blev loven om terrænnært grundvand vedtaget. Den store fælles indsats på området har båret frugt, og kommuner og vandselskaber kan nu tage fat på at løse den nye opgave sammen.

Drikkevand baseret på rent grundvand har i årtier været en selvfølge i Danmark. Men den tid kan være ved at rinde ud. I takt med, at grundvandet bliver stadig mere belastet af pe-sticider, kemikalier og nitrat, stiger presset på vores forsyninger. Vi står ved en skillevej – og skal vi bevare det rene drikkevand, kræver det politisk handling nu.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye og mere detaljeret kvælstofretentionskort, markerer et vigtigt skridt på vejen mod et sundere vandmiljø og en styrket beskyttelse af Danmarks drikkevandsressourcer flere steder.

Der skal fart på for at realisere den historiske forandring af Danmarkskortet med Grøn Trepart. Der er her fra start lutter løse ender og uendelige kombinationsmuligheder, men et ved vi, nemlig hvor drikkevandet skal beskyttes.

Den 13. december 2024 blev der indgået en rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL.

Fra 2025 får kommuner og vandselskaber ansvaret for håndtering af terrænnært grundvand, hvilket stiller store krav til planlægning og samarbejde. DANVA og KL har udgivet et inspirationskatalog, der skal støtte kommuner og vandselskaber i at imødekomme de udfordringer og forventninger, der følger med de stigende grundvandsniveauer.

Fra 2025 får kommuner og vandselskaber ansvaret for håndtering af terrænnært grundvand, hvilket stiller store krav til planlægning og samarbejde. DANVA og KL har udgivet et inspirationskatalog, der skal støtte kommuner og vandselskaber i at imødekomme de udfordringer og forventninger, der følger med de stigende grundvandsniveauer.

Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.

Det er blevet sværere at komme ud i naturen. Friluftsrådet håber nu, at grundvandsparker åbner nye rekreative muligheder for lokalbefolkningen.

Regeringens ”Grønne Trepart”-aftale tilbyder en ramme, hvor vi kan beskytte drikkevandet og samtidig øge biodiversitet, natur og økologisk landbrug. Men det kræver en konkret og effektiv implementering, skriver Maria Reumert Gjerding, Michael Kjerkegaard med flere.

Den seneste Iltsvindsrapport 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi giver et dystert billede af iltsvindets udbredelse i de danske farvande mellem august og september 2024. I rapporten fremhæves især de alarmerende lave iltkoncentrationer i Limfjorden, Aarhus Bugt, og dele af Kattegat, som truer biodiversiteten og økosystemernes sundhed.

Et grønt område i Københavns Sydhavn er blandt Københavns Kommunes og HOFORs bedste eksempler på, hvordan klimatilpasning kan gå hånd i hånd med at skabe spændende grønne byrum til glæde for lokale borgere. Projektet kombinerer håndtering af op til 15.000 m3 regnvand med udvikling af byrum og natur. Vi gik en tur ad den grønne kile sammen med HOFORs områdechef for Spildevand Drift, Thomas Jensen, der glæder sig over den natur, projektet har skabt, samtidig med at det løser regnvandsudfordringer i området.

Elever i folkeskolen konkurrerer i efteråret i den globale videns- og teknologiturnering, First Lego League. De skal komme med vilde løsninger inden for de problemstillinger, som verdensmål 14, livet i havet, rummer. DANVA er med i First Lego League med viden og inspiration til eleverne.

Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.

Grøn multifunktionalitet, hvor forskellige miljø- og klimahensyn som rent drikkevand, vedvarende energi og biodiversitet fremmes på samme areal, sætter nye dagsordener. Og skaber nye udfordringer.

Der er delte meninger om, hvordan grundvandet skal beskyttes, i hvilken grad der er grund til at øge beskyttelsen, samt hvor hurtigt det bør ske. DANVA satte en række aktører stævne på en konference på Nationalmuseet for at se, om det er muligt at blive enige om forslag til løsninger, selv om man er uenig om problemets omfang. Det skete under kyndig ledelse af journalist, radiovært og debattør Lars Trier Mogensen.

Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DANVA og Danske Vandværker er gået sammen om fælles udmelding: Opret Grundvandsparker i ca. 200.000 ha sårbare områder med behov for drikkevandsbeskyttelse og skab mere plads til natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.

DANVAs årlige Klimapris har vundet anerkendelse for at fremme og hædre innovative klimatilpasningsprojekter inden for vandsektoren. Med dette i sigte opfordres alle vandselskaber til at indstille deres projekter til Klimaprisen 2024.

Grundvandsbeskyttelse, grøn energi og natur skal gå hånd i hånd mener DANVA, DN og Better Energy i et debatindlæg.

Anlæg skov eller VE-anlæg (solceller eller vindmøller - under forudsætning af, de ikke forurener) som beskyttelse af grundvandsparker. Giv herefter landbruget en rabat på CO2-afgiften. Nogenlunde så enkelt præsenterede DANVA og VandCenter Syd løsningsforslaget til medlemmerne af Grøn Trepart, som havde bedt om møde med vandsektoren ang. løsninger til en CO2-afgift på landbruget.

Flere mænd end kvinder sidder i vandselskabernes bestyrelser og ledelser, men andelen af kvinder vokser støt. Det skyldes bl.a., at rent drikkevand og et renere miljø er kommet højere op på den politiske dagsorden i selskab med hele bæredygtighedsagendaen. Vi har talt med Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt, der begge sidder i DANVAs bestyrelse.

En ny analyse blandt 384 medarbejdere i både administrationen og driften i 10 vandselskaber giver indsigt i, hvad medarbejderne siger og tænker om bæredygtighed. Hvad interesserer for eksempel medarbejderne i driften, hvad savner de i administrationen, og hvordan definerer og forstår de hver især bæredygtighed? Analysen viser blandt andet meget tydeligt, at den sociale bæredygtighedsdimension i dag kun fylder meget lidt hos medarbejderne.

30.000 m2 rekreativt område der reducerer spildevandsudledning i Mølleåen fra Lyngby og Rudersdal.


Skybrudsvej og bassiner styrer regnvand. KLAR Forsyning sikrer en effektiv og bæredygtig løsning.


Data om drikkevand er nu synlig til brug for de lokale grønne treparter. Det er nemlig nu muligt at vise ønsker og behov i det planlægningsværktøj, som kommunerne bruger til arealfordelingsplanerne.