En fejl i dette års benchmarking af spildevandsselskaberne har ført til manglende regionstillæg for sjællandske selskaber. Fejlen kan potentielt have konsekvenser for alle spildevandsselskaber.
Det nuværende forslag til revision af vandsektorloven vil gældsætte os og gøre, at vi ikke i længden kan udføre de opgaver om klimatilpasning og grøn omstilling, som borgerne forventer af os. Stik imod det politikerne siger, de ønsker fra os. Sådan lyder det fra forsyningsselskaberne i Halsnæs og Helsingør, der håber på, at den nye virkelighed vil blive tænkt ind i fremtidens regulering.
Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
I stedet for at vise mistillid over en bred kam, burde myndighederne koncentrere sig om at få de selskaber, der faktisk har udfordringer, på højkant. Sådan lyder det fra Helle Korsgaard, der er adm. direktør i Thisted Vand.
DANVA underkender principper i oplægget til en ændret lov, mens flere vandselskaber beskriver konkrete problemer med at gennemføre produktion af grøn energi og andre klima- og miljøaktiviteter.
Den 30. juni offentliggjorde Forsyningssekretariatet de nye pris- og produktivitetstal til brug for de økonomiske rammer i 2024 og 2025. Tallene blev brugt til at fastsætte prisfremskrivningen og det generelle effektiviseringskrav for spildevandsselskaber.
Der er sat en ambitiøs målsætning for den danske vandsektor; klima- og energineutralitet i 2030. Danske vand- og spildevandsselskaber er blandt de førende i verden, så målet er realistisk. Men der er behov for innovation og investeringer. På DANVAs årsmøde i sidste uge var der fokus på, hvordan vandsektorlovens økonomiske rammer spænder ben for udvikling på området.
8 innovative projekter har fået støtte fra VUDP-foreningen. Se dem her.
Klimaministerens nye lovforslag vil føre til høj gæld for vandselskaberne og risikerer at sætte en stopper for vigtige investeringer i drikkevand og beskyttelse af vandmiljø, skriver Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt. Klima-, energi- og forsyningsministeren bør gentænke sit lovforslag til revision af vandsektoren, inden det fremsættes i Folketinget. Lovforslaget vil nemlig sætte investeringer i drikkevand, miljø og værn mod oversvømmelser i stå.
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Projektet skaber et datagrundlag for effektivisering af vandbehandling og af arbejdsgange i forbindelse med problemløsning
Det vil være uansvarligt at underskrive nye store kontrakter på klimatilpasningsprojekter, så længe der ikke er fuld klarhed om den kommende økonomiske regulering og dens konsekvenser for de nødvendige investeringer. Sådan lyder det fra direktør i HOFOR, Henrik Plougmann Olsen. I Storkøbenhavn kan det gå ud over visionære projekter som Harrestrup Å projektet, der er et vigtigt led i at løse klimaudfordringerne i regionen.
Den danske vandsektor er en naturlig grundpille. Vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer danske vandløsninger helt i front på verdensplan. Det eksponeres 11.-15. september i København på IWA World Water Congress & Exhibition, der afholdes for første gang i Danmark. Den store once in a liftime-begivenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer udveksling af vandviden for op mod 8000 vandeksperter fra ind- og udland med blandt andet et topmøde på højeste niveau.
DANVAs PIT-model (Prognose for Indtægtsrammer og Takster), har de seneste år været hyppigt anvendt af DANVAs medlemmer og, udkommer nu i en opdateret version for stemmeberettigede medlemmer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at revisionen af Vandsektorloven bør udskydes.
Siden sommer har regnbetingede overløb været et af de store emner i offentligheden og på Christiansborg.
For at redde vandselskaberne fra at lide økonomisk skibbrud skal deres økonomiske regulering moderniseres. Den nuværende lovgivning tynger vandsektoren så meget, at flere af dem inden for en overskuelig fremtid ser ind i at gå i betalingsstandsninger eller blive sat under administration.
Vandselskaberne leverer grøn omstilling gennem innovation af ressourcebesparende, digitale og holistiske løsninger inden for det samlede vandkredsløb. Læs mere om, hvordan vandselskaber er med i den grønne omstilling.
DANVA arbejder for en fremsynet, sammenhængende regulering, der sikrer vandselskabernes effektivitet og samtidig skaber råderum til værdiskabende løsninger i relation til den daglige drift, de langsigtede anlægsfinansieringer og innovationskraften. Læs mere om, hvordan DANVA arbejder med en fremsynet, sammenhængende regulering.
DANVA udtrykte glæde over vedtagelsen sidste år af loven om sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Vandselskaberne kan være med til at opfylde Danmarks ambitiøse klimamål og understøtte teknologiudvikling.
Vandselskabernes arbejde skaber stor samfundsøkonomisk værdi. Det viser en ny analyse fra Damvad. Den fortæller samtidig, at danskerne lægger mere vægt på kvaliteten af deres vand end på prisen.
DANVA tilbyder rådgivning vedr. Optimering (minimering) af effektiviseringskravet ved at søge særlige forhold
DANVA tilbyder rådgivning vedr. strukturomlægning eller fusion: Hvad betyder det for mit effektiviseringskrav?
Loven har til formål at etablere et ledningsejerregister for derved at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Loven sikrer, at entreprenører og andre interesserede på enkel vis kan undersøge ledningers placering inden gravearbejdet indledes, og dermed reducere omkostninger til skader på ledningsnettet og samtidig forbedre forsyningssikkerheden jf. lovens § 1.